Radio4 Reality
11. april 2021 - 55 min

På trods af konstant hovedpine vil Emilie Aarestrup Sørensen være mor med stort M. Karla Pilgaard har voldsomme smerter, og behandlingen er heller ikke for sarte sjæle. I en periode var hun afhængig af morfin. Nu får hun binyrebarkhormon. Det tar smerterne i hofterne og gør hende høj på energi. Men lige så sjov opturen er, lige så tung er rutcheturen ned, når virkningen aftager. Christine David kæmper med det forsikringsselskabet som udbetaler hendes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Og Steffen Juhl går i gang med et fysioterapi-forløb. Desværre virker det ikke rigtig på hans ledsmerter. To ud af tre danskere over 16 år lider af en eller anden form for kronisk sygdom. En del har mindre symptomer, mens andre kæmper med store smerter og må redefinere sig selv og deres drømme. I ’Kronikerne’ følger vi fem kronisk syge i 30’erne og 40’erne, som med viljestyrke, humor og ærlighed fortæller om deres kamp for at få det bedste ud af livet.

Om podcast

Radio4 Reality

Radio4 Reality giver dig medrivende, fascinerende og relevante fortællinger om forskellige menneskers virkelige liv. Det er fortællinger, der giver indblik i en anden verden og lader dig følge med, når det går godt, men også når livet gør mest ondt. Når du har hørt Radio4 Reality, forstår du en person, et fænomen eller et sted bedre. Lige nu har vi tre serier til dig: 'Kronikerne', 'Mommy makeover i Bjerringbro' og 'De nye gamle'.

Gå til Podcast
Radio4 Reality
Afspiller nu

Nattevagten

00:00
01:00