Et nyt lovforslag vil ændre måden, en række straffesager bliver gennemført på. Fremover skal politividner som udgangspunkt afhøres via video i sager med op til ét års fængsel, mens varetægtsfængslede i tilståelsessager med en strafferamme på op til to år kan deltage fra fængslet via videolink. Formålet er at spare transporttid og frigive ressourcer hos politi og anklagemyndighed, skriver Politiken. Socialdemokratiets retsordfører, Lea Wermelin, er ikke bekymret for forslaget, selvom landets dommere advarer om, at prisen for det her kan blive en svækkelse af retssikkerheden. Det samme mener Jacob Waage, der er retspræsident ved Retten på Frederiksberg. Han mener også, at forslaget vil føre til flere fejlagtige frifindelser, og det burde være alarmerende for Christiansborgs retsordførere at høre. Værter: Peter Marstal og Mathias Wissing.

Om podcast

Morgen

Vi sender direkte fra Banegårdspladsen, mens verden vågner. Værterne tager chancer, stiller skarpe spørgsmål og giver dig dagens vigtigste historier. Oplysende, uafhængigt og aktuelt. Ingen ved, hvad der sker i Morgen. En Morgen som du aldrig har hørt før Værter: Anne Philipsen, Nicolai Dandanell, Mathias Wissing og Peter Marstal

Gå til Podcast
Morgen
Afspiller nu

Morgen

06:05
10:00