En kvinde, som går under navnet "Aisha Rebel" blev under sin opvækst i en kriminel familie på Fyn tvangsgift og udsat for vold gentagne gange. Det fremgår af en ny bog, som udkom i går. Bogen hedder "Aisha Rebel - Kvinde i en klan" og beskriver den her anonyme 28-årige kvindes historie. Bogen har kastet mange reaktioner af sig, blandt andre fra Socialdemokratiets værdiordfører, Frederik Vad, som kender den her anonyme kvinde. Han mener, at Socialdemokratiet har gjort rigtig meget for at komme vold og social kontrol i disse miljøer til livs, men samtidig erkender han, at historien om "Aisha Rebel" kalder på mere handling. Derfor vil han se på endnu flere lovstramninger og strafskærpelser - og muligheden for, at kvinder, der lever under forhold som disse, kan få den rette hjælp hurtigere, fx ved at lade sig inspirere at ex-rockeres exitprogrammer. Eller ved at kvindelige ofre for social kontrol kun mødes af kvinder i velfærdssystemet. Værter: Mathias Wissing og Peter Marstal.

Om podcast

Morgen

Vi sender direkte fra Banegårdspladsen, mens verden vågner. Værterne tager chancer, stiller skarpe spørgsmål og giver dig dagens vigtigste historier. Oplysende, uafhængigt og aktuelt. Ingen ved, hvad der sker i Morgen. En Morgen som du aldrig har hørt før Værter: Anne Philipsen, Nicolai Dandanell, Mathias Wissing og Peter Marstal

Gå til Podcast
Morgen
Afspiller nu

Morgen

06:05
10:00