Københavns Kommune har i tre tilfælde inden for det seneste år lejet lokaler ud til en nationalistisk bevægelse ved navn Folkets Flamme. Folkets Flamme er en bevægelse, hvis formål og adfærd, ifølge kommunen selv, kan være antidemokratisk og/eller underminere friheds- og menneskerettigheder. Og hvis den vurdering holder vand, så vil det altså være i strid med folkeoplysningsloven, at foreningen har fået lov at leje lokaler af selvsamme kommune. Men hvorfor har kommunen ikke undersøgt, om en forening som Folkets Flamme, der vil leje sig ind i de her skatteyderbetalte lokaler, overholder reglerne indenfor folkeoplysningsloven? Ifølge Ole Munch, der er forfatter til Håndbog i Folkeoplysningsloven og ekstern konsulent i KL i Folkeoplysningsloven, er det en rigtig svær opgave at være på forkant med, særligt når kommunen årligt udlejer lokaler til omkring 130.000 aktiviteter. Værter: Mathias Wissing og Laura Lin.

Om podcast

Morgen

Vi sender direkte fra Banegårdspladsen, mens verden vågner. Værterne tager chancer, stiller skarpe spørgsmål og giver dig dagens vigtigste historier. Oplysende, uafhængigt og aktuelt. Ingen ved, hvad der sker i Morgen. En Morgen som du aldrig har hørt før Værter: Anne Philipsen, Nicolai Dandanell, Mathias Wissing og Peter Marstal

Gå til Podcast
Morgen
Afspiller nu

Morgen

06:05
10:00