Morgen
2. september 2026 - 5 min

I dag kan RADIO IIII fortælle nyt i sagen om den plagiat-ramte ekspert og forsker i vold mod kvinder, Bushra Hanif. Modstridende oplysninger i hendes afhandling rejser nemlig ny og mere tvivl om grundlaget for den forskning, der i juni sidste år modtog et stående bifald på RUC. Konkret drejer det sig om det feltarbejde og de informanter, som hun brugte i sin afhandling. Når man går igennem afhandlingen, er der nemlig rod i en række centrale og faktuelle forhold: Hvornår har hun talt med de anonyme kvinder, hvor lang tid taler hun med dem i forbindelse med sine interviews, og hvor gamle er de anonyme kvinder, hun taler med. Hun skriver også et sted, at hun lavede feltarbejde – altså indhentede den empiri, som forskningen baserer sig på - i 11 måneder, mens det et andet sted er 14 måneder. Christian Marcussen er debattør og tidligere medlem af det netop nedlagte Nationale Integrationsråd, og han mener ikke, det på nogen måde bliver muligt for Bushra Hanif at komme tilbage fra det her. Og så stiller han spørgsmålstegn ved, om de mange eksempler blot tegner et billede af en "sjuskemikkel", eller om der reelt også er elementer i den problematiske afhandling, der er opdigtet. Værter: Mathias Wissing og Peter Marstal.

Om podcast

Morgen

Vi sender direkte fra Banegårdspladsen, mens verden vågner. Værterne tager chancer, stiller skarpe spørgsmål og giver dig dagens vigtigste historier. Oplysende, uafhængigt og aktuelt. Ingen ved, hvad der sker i Morgen. En Morgen som du aldrig har hørt før Værter: Anne Philipsen, Nicolai Dandanell, Mathias Wissing og Peter Marstal

Gå til Podcast
Morgen
Afspiller nu

Morgen

06:05
10:00