Eftermiddag
Danmarks mest frie eftermiddagsflade. Tankevækkende interviews og et kritisk blik på det store, vi allesammen taler om, og det skæve, som ingen ser. Alle hverdage fra klokken 14-17.

Amira Smajic, der var hovedpersonen i dokumentaren 'Den sorte svane', har været i retten i dag, fordi hun er tiltalt for en række bedrageriforhold. Hvilke nye oplysninger er der kommet frem fra retten i dag? Og hvordan har hun snydt pornoskuespillerinden og iværksætteren Denice Klarskov? Forholdet mellem Grønland og Danmark er ekstra betændt for tiden. Og det river op i blandt andet spiralkampagnen, hvor danske læger i Grønland i 1960'erne og 70'erne satte spiraler op på grønlandske kvinder og piger - angiveligt uden samtykke i nogle tilfælde. Men nu siger den tidligere rigsombudsmand i Nuuk, at spiralkampagnen fortjener meget mere positiv opmærksomhed. Men hvorfor betvivler han de 143 kvinder, der har stævnet den danske stat for brud på menneskerettighederne? Medvirkende: Emma Buus Mosegaard, journalist hos Ekstra Bladet. Gunnar Martens, tidligere chef for Hjemmestyrets administration og tidligere rigsombudsmand i Nuuk. Ebbe Preisler, drabssigtet og fortaler for aktiv dødshjælp. Værter: Maja Hald & Sylvester Guldberg Røn.
Danmarks mest frie eftermiddagsflade. Tankevækkende interviews og et kritisk blik på det store, vi allesammen taler om, og det skæve, som ingen ser. Alle hverdage fra klokken 14-17.