Eftermiddag
Danmarks mest frie eftermiddagsflade. Tankevækkende interviews og et kritisk blik på det store, vi allesammen taler om, og det skæve, som ingen ser. Alle hverdage fra klokken 14-17.

I går var medlemmerne af Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg på besøg på Roskilde Universitet for at tale med ledelsen og studerende. To af udvalgets medlemmer står tilbage med et indtryk af, at de jødiske studerende stadig føler sig utrygge. Og det mener Mikkel Bjørn fra DF, at RUC's ledelse står til ansvar for. Men ved han overhovedet, hvor stort omfanget er af jøder, der føler sig utrygge? Konservative er kritiske over for Grønlands selvstændighedsdrømme, og partiets grønlandsordfører Rasmus Jarlov påstår, at drømmene udelukkende eksisterer på grund af deres forhåbninger om Danmarks penge. Men hvad baserer han den påstand på? Medvirkende: Sebastian Mernild, professor og leder af SDU Climate Cluster. Jacob Ludvigsen, filmredaktør på Soundvenue. Mikkel Bjørn, næstformand i Udlændinge- og Integrationsudvalget for Dansk Folkeparti. Frederik Waage, juraprofessor ved SDU. Rasmus Jarlov, Grønlands- og arktisordfører for Konservative.
Danmarks mest frie eftermiddagsflade. Tankevækkende interviews og et kritisk blik på det store, vi allesammen taler om, og det skæve, som ingen ser. Alle hverdage fra klokken 14-17.