Eftermiddag
Danmarks mest frie eftermiddagsflade. Tankevækkende interviews og et kritisk blik på det store, vi allesammen taler om, og det skæve, som ingen ser. Alle hverdage fra klokken 14-17.

De borgerlige partier kritiserer Socialdemokratiet for ikke at blive konkret i debatten om en ny pensionsalder. Men pension er en tabersag for de blå partier, og derfor bør partierne stoppe med at snakke om det. Sådan lyder rådet fra politisk kommentator, Benny Damsgaard. Så ender de borgerlige partier med at gå Socialdemokratiets ærinde? Ungarns premierminister, Victor Orbán, har været en tur i den varme stol hos Europa-Parlamentet. Orbáns planer for Ungarns EU-formandskab har nemlig skabt røre blandt de andre medlemslande. Spørger man SF, burde Europa-Parlamentet slet ikke have inviteret Victor Orbán på visit og heller ikke givet formandskabet til Ungarn. Men hvorfor er det bedre at boykotte Orbán, end at stille den omstridte politiker til ansvar for sin politik? Medvirkende: Layal Freije, vært på Gaza FM. Benny Damsgaard, politisk kommentator og tidligere kommunikationschef for Konservative. Aslak Grinsted, lektor på Københavns Universitet og forsker i ekstreme vejrforhold. Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet for SF. Værter: Peter Marstal og Michael Robak.
Danmarks mest frie eftermiddagsflade. Tankevækkende interviews og et kritisk blik på det store, vi allesammen taler om, og det skæve, som ingen ser. Alle hverdage fra klokken 14-17.