Eftermiddag
Danmarks mest frie eftermiddagsflade. Tankevækkende interviews og et kritisk blik på det store, vi allesammen taler om, og det skæve, som ingen ser. Alle hverdage fra klokken 14-17.

Der bliver affyret skud mellem indiske og pakistanske styrker i den omstridte Kashmir-region. Dermed bliver der pustet til den i forvejen intense situation mellem Indien og Pakistan. Vi spørger Asienkorrespondent om vi kan risikere en atomkrig. Psykiatri-skandalen i Randers, som den er blevet døbt, efter den først blev beskrevet hos Frihedsbrevet, er faktisk slet ikke en skandale. I hvert fald ikke i den forstand, man først tror. Der er derimod tale om en heksejagt på en sagesløs overlæge, lyder det fra Karin Liltorp fra Alternativet. Vi fik hende til at uddybe. Medvirkende: Alexander Sjöberg, Asienkorrespondent hos Berlingske. Jacob Kaarsbo, selvstændig sikkerhedsrådgiver og tidligere analysechef i Forsvarets Efterretningstjeneste. Ulrik Graff, chefkonsulent i Center for Operativ Folkeret under Forsvarsakademiet. Karin Liltorp, psykiatriordfører for Alternativet. Christian Marcussen, medlem af Det Nationale Integrationsråd og klummeskribent på Berlingske. Værter: Peter Marstal og Andreas Wentoft
Danmarks mest frie eftermiddagsflade. Tankevækkende interviews og et kritisk blik på det store, vi allesammen taler om, og det skæve, som ingen ser. Alle hverdage fra klokken 14-17.