Portrætalbum
3. januar 2025 - 55 min

”Det er vigtigt at strække øjnene”, sagde radiovært Anders Bøtters farfar til ham en dag, da de sammen kiggede ud over det Sydfynske øhav. Udtrykket blev senere helt essentielt for den 17-årige Anders Bøtter, da han i 1997 traf en række valg, som skulle vise sig at blive afgørende for resten af hans liv. I denne særudgave af Portrætalbum er multimenneske, komiker, kok og musikformidler Simon Jul gæstevært. Programmets faste vært, Anders Bøtter, forsøger at slippe tøjlerne, glemme sin perfektionisme og lade sig rive med af musikken og livets bølgegang. Og det skal vise sig, at det ikke bliver svært. For når albummet, der er valgt til at tegne et portræt af Anders Bøtter, er Suedes mageløse B-side opsamling ”Sci-Fi Lullabies” og udgangspunktet for samtalen er årene 1997-98, ja så dukker der rigtig mange minder, historier og fortællinger op, som er med til at tegne karikaturen af den musikformidler, som Anders Bøtter senere i livet kommer til at blive. Udsendelse nr.: 157 Vært: Simon Jul Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-Jett

Udvalgte episoder

Om podcast

Portrætalbum

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med.

Gå til Podcast
Portrætalbum
Afspiller nu

Eftermiddag

15:05
18:00