Portrætalbum
9. august 2024 - 55 min

”Jeg kan spejle mig i Spice Girls break-up, fordi jeg selv har prøvet at lave ting, der blev større end mig selv” Sådan fortæller radiovært og podcaster Mathias Helt om hans syn på Geri Halliwells exit fra Spice Girls og gruppens senere opløsning. For de store radiosuccesser Mathias har haft igennem sin karriere, er nogle gange også endt med at blive større end ham selv. Men hvis man er undværlig i sit eget produkt, hvor går man så hen, for at finde mening? Og hvorfor skal man forsætte? Det taler vi om i denne anden del af ugens Portrætalbum, hvor Mathias også åbner op for tankerne om hvor han er på vej hen i livet og hvordan Spice Girls følger med på den rejse. Udsendelse nr.: 135 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-Jett

Om podcast

Portrætalbum

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med.

Gå til Podcast
Portrætalbum
Afspiller nu

Ta'r jeg fejl?

08:05
10:00