Portrætalbum
25. oktober 2024 - 55 min

”Jeg bliver tavs, når du spørger mig om døden. Jeg bliver bombet tilbage til et fremmed sted”. Efter skuespiller og forfatter Jens Albinus mistede sin far i 2016, var der noget der ændrede sig i den nu snart 60-årige skuespiller. Livets skrøbelighed stod klart og Jens havde svært ved at erkende tabet af så vigtig en person i sit liv. For faderens sprog og ord, var vigtige elementer i Jens Albinus’ barndom og den ungdom, der skulle forme ham til det teatermenneske han er i dag. I denne anden del af ugens Portrætalbum dykker vi endnu dybere ned i Jens Albinus’ skabelseshistorie, finder ud af hvordan han er i familie med skuespiller Morten Hee Andersen, dyrker Gasolins genialiteter på ”Efter endnu en dag” albummet og bliver klogere på, hvorfor Jens bliver så tavs, når samtalen drejer sig om døden og det at miste noget man elsker. Udsendelse nr.: 146 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-Jett

Om podcast

Portrætalbum

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med.

Gå til Podcast
Portrætalbum
Afspiller nu

Morgen

06:05
10:00