Portrætalbum
15. november 2024 - 55 min

”For første gang i mit liv, følte jeg at hørte til. For første gang, følte jeg at jeg kunne bruges til noget”. Sådan husker skuespiller Arian Kashef sin første tid på skuespillerskolen. Alt det han var blevet skældt ud for i folkeskolen, al den rastløse teenage energi der havde givet ham mange eftersidninger, blev nu pludselig hyldet og set på som gode værdier. For Arian kunne bruge sin energi og sin kærlighed til hip hoppens vrede, i sit skuespil. Derfor fulgte Eminems store selvindsigt-værk, albummet ”Recovery” også med Arian videre på livets rejse ind i skuespillets verden. En rejse, som du kan høre endnu mere om i denne anden del af ugens Portrætalbum. Udsendelse nr.: 149 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-Jett

Om podcast

Portrætalbum

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med.

Gå til Podcast
Portrætalbum
Afspiller nu

Only in America

05:05
06:00