Portrætalbum
1. december 2023 - 55 min

”Mø var lyden af et teenageliv, som jeg selv kunne forme. Det var lyden af autenticitet.” Sådan beskriver skuespiller, satiriker og vært Nina Rask sit møde med debutalbummet fra Mø. Sangene fra ”No Mythologies to Follow” blev soundtracket til årene, hvor Nina Rask bevægede sig fra at have en tryg, lille barndomsverden til at få en kæmpestor ungdoms- og begyndende voksenverden. Men hvordan tackler man det, som et ungt, søgende menneske, når voksenlivet kommer meget hurtigt og pludseligt? Hvor går man hen med al sin energi, sine spørgsmål og frustrationer? Det kan du måske få svar på i denne første del af ugens Portrætalbum, hvor Nina Rask fortæller om sin opvækst og beskriver den energiske ild, som Møs musik gjorde til et flammende bål. Udsendelse nr.: 99 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen

Om podcast

Portrætalbum

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med.

Gå til Podcast
Portrætalbum
Afspiller nu

Ta'r jeg fejl?

08:05
10:00