Portrætalbum
26. juli 2024 - 55 min

”Jeg er vokset op med kristen musik og Disney. Derfor blev ”Purple Rain” en øjenåbner og viste mig, hvad musik kunne”. Da komiker Natasha Brock som 15-årig mormon tilbage i 2005, blev introduceret til Prince albummet ”Purple Rain” åbnede der sig en helt ny verden for hende. Barndomshjemmet bar præg af de moralske retningslinjer, der blev udstukket af den mormonske kirke. Og der passede Princes kontroversielle musik bestemt ikke ind. I denne første del af ugens Portrætalbum kan du høre Natasha fortælle om sin opvækst, hendes første kæreste der var lidt af en badboy og barndomshjemmet, der prædikede en meget særlig retningslinje for ungdomskærlighed: ”You must only flirt, to convert”. Men du kan også høre om al barndommens glæde, teenage-tvivlen og Natashas første møde med en Prince koncert og Roskilde Festival, hvor ugens afsnit er optaget. Mormon, kæreste, flirt to convert, Udsendelse nr.: 133 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-Jett

Om podcast

Portrætalbum

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med.

Gå til Podcast
Portrætalbum
Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00