Portrætalbum
6. oktober 2023 - 55 min

”Jeg opdager mig selv igennem det her album.” Så enkelt kan de siges. Ordene er skuespiller Jacob Lohmanns, og albummet han taler om, er Soundgardens fjerde album ”Superunknown,”som i 1994 fejede benene væk under den danske skuespiller. I denne første del af ugens udsendelse kan du komme med tilbage til 90’er ungdommens dystopiske verdensbillede, hvor Jacob Lohmann og flere af hans venner går og har ondt i livet, midt i en super privilegeret tilværelse uden reelle problemer og udfordringer. Bliv også klogere på, hvordan ”Superunkown” bliver albummet, der får Jacob Lohmann til at opdage mange flere nuancer af livets facetter. Udsendelse nr.: 91 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen

Om podcast

Portrætalbum

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med.

Gå til Podcast
Portrætalbum
Afspiller nu

Morgen

06:05
10:00