Portrætalbum
20. december 2024 - 55 min

”Jeg var ved at drukne mig selv flere gange, fordi jeg var så stædig.” Forfatter Amalie Langballe mindes hvordan hun som 8-årig var tæt på at drukne sig selv i en swimmingpool i Saudi-Arabien. Hun nægtede at blive i børnepoolen, når nu hendes søstre var ovre i voksenpoolen. Så selvom hun ikke kunne svømme, hoppede hun i. Og det minde siger nok en del om den sprudlende forfatters temperament og livssyn. I denne første del af ugens Portrætalbum kan du lære barnet og teenageren Amalie Langballe bedre at kende og blive klogere på, hvorfor The Beatles opsamlingen ”1” er blevet et centralt fixpunkt for hendes musikforståelse – og hvorfor det især er de lidt fjollede kærligheds popsange, der resonerer klarest i hendes liv. Udsendelse nr.: 154 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-Jett

Om podcast

Portrætalbum

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med.

Gå til Podcast
Portrætalbum
Afspiller nu

Morgen

06:05
10:00