Millionærerne, der skred

Fem mænd er blevet mangemillionærer på Nordic Waste. Med løfter om at kunne rense selv den mest genstridige forurening væk, er jordbunkerne ved virksomhedens område i Ølst bare vokset og vokset.    Mændene, der stiftede virksomheden, har forvandlet et hul i jorden til en indbringende millionforretning, og de bliver hædret for deres store arbejde. Men jorden gemmer på hemmeligheder og overdrivelser, der forblændede omverdenen.   Radio4 Undersøger jagter nu svar fra de mænd, som er blevet rige på en forretning, der står til at koste skatteborgerne over en halv milliard.  

4 episoder

#4: En vej til katastrofen
3. juni
Nordic Waste betalte millioner for en betonvej, der førte op til en skrænt, hvor virksomheden læssede tusindvis af tons jord ned i hullet. Men det havde virksomheden ikke tilladelse til, og ovenikøbet fik aflæsningen jordskredet til at accelerere. Journalisterne møder fortsat tavshed fra stifterne, men de nye oplysninger gør, at de må gøre endnu et forsøg på at få dem i tale.
#3: Spåmanden og den hyppige gæst
27. maj
“Dumpet” og “meget ringe”. Sådan lyder ekspertens dom over myndighederne kontrol med Nordic Waste. Kommunen har gennemført mere end tyve tilsyn hos virksomheden, men greb aldrig ind over for Nordic Waste. Og regionen aflyste et planlagt tilsyn med virksomheden i sommeren inden jordskredet, og den beslutning fik efter alt at dømme vidtrækkende konsekvenser.
#2: Vidundermaskinen og de brudte løfter
21. maj
“Nærmest genial” og “banebrydende”. Sådan beskriver en af mændene bag Nordic Waste selv deres nye vaskeanlæg. Det er virksomhedens nye våben, der kan rense jord for selv de mest genstridige forureninger. Men tidligere medarbejdere og en ikke tidligere offentliggjort lydoptagelse fra 2021 fortæller en noget anden historie om virksomhedens vidundermaskine. Og det er ikke den eneste gang, hvor Nordic Waste har sagt noget, som ikke hænger sammen.
#1: Et hul i jorden
21. maj
“Vi giver jorden nyt liv.” Det hele ligner en succeshistorie, og den nye miljøvirksomhed, Nordic Waste, kan klare selv de sværeste opgaver og rense forurening ud af jord. Lastbil efter lastbil kører jord ind på pladsen i Ølst, og virksomheden omsætter for millioner af kroner. Men et kæmpe jordskred blotlægger, at langtfra alt er, som det ser ud til.
Afspiller nu

Nattevagten

23:00
00:00