Menneskemixeren
22. januar 2022 - 54 min

Skal vi lave værnepligten om til en borgerpligt for alle unge i Danmark? Et halvt år hvor man bliver dannet i samfundets tjeneste. Det er spørgsmålet i denne uge, hvor BOLIGHAJEN, DEN MEDICINSTUDERENDE og ENKEN mødes. Der er enighed om, at det er godt at prøve grænser af uden for ens eget postnummer. Det kan være fint, hvad enten man kommer fra Vedbæk eller Vollsmose. Men om det skal være tvang eller frivilligt – det er der ikke konsensus om. Der bliver også diskuteret løfter. Hvilke løfter betyder mest? Dem vi giver hinanden eller os selv? Og hvordan føles det at bryde de løfter, man har givet sin mand, da han lå på sit dødsleje. Medvirkende: Amar Ali Moussa, René Birch og Mette Bording Nybo.

Udvalgte episoder

Om podcast

Menneskemixeren

Du kender vittigheden, der begynder med, at tre mennesker kommer ind på en bar. Den bliver til virkelighed, når vi mixer vidt forskellige mennesker på en café, og sætter dem i gang med at diskutere tro, eksistens og fordomme med afsæt i aktuelle emner og livets store spørgsmål. Hvad sker der når blandt andre en direktør, en bedemand, en veteran, en aktivist, en vølve og en lastbilchauffør taler om livet, døden og alt det midt i mellem? I ´Menneskemixeren’ møder vi hver uge mennesker, der lever så forskelligt, at deres veje nok aldrig ville have krydset, hvis ikke de mødtes på Radio4 med vært Katrine Hedegaard.

Gå til Podcast
Menneskemixeren
Afspiller nu

Aften

18:05
21:00