Vi plejer at grine af dem, molboerne. Enfoldige og med lav intelligens. Men virkelighedens molboer holder ikke kun til på Mols, og måske er deres skæbner ikke specielt morsomme, når vi møder dem uden for de vittigheder, vi kender dem fra. I digtsamlingen “Pow Pow Pow” skriver Christina Hagen om at forveksle forskellige former for vold og uforudsigelighed med tryghed, fordi man ikke kender andet. Vært: Mathias Wissing