Mandsopdækket
30 episoder

Mandsopdækket

Ingen kampanalyser. Ingen reportager om forventningsfulde fodboldfans. Og absolut ingen diskussioner af Danmarks chancer for at vinde EM. Som alle andre medier kaster Radio4 sig også ind i kampen om EM-dækningen, når slutrunden fløjtes i gang den 11. juni. Kulturskribent Cathrine Lundager og fodboldjournalist Dan Grønbech vil dagligt tage et nærmere blik på de mest interessante og aktuelle EM-spillere og det, de står for. I selskab med en række forskellige gæster vil værtsduoen blandt andet rive Gareth Bale rundt i waliserens man bun og efterprøve Sergio Ramos’ big-dick-energy.

30 episoder

Le grand final (den store evaluering)
11. juli
Det er blevet finaledag, og dermed også sidste udsendelse for Mandsopdækket. I dag kigger Dan og Cathrine nærmere på, hvad de selv har lært af de mange samtaler over den sidste måned med hinanden og alle gæsterne. Er de blevet klogere på fodbolden, dem selv og tilværelsen?
The slutrunde blues
10. juli
Tristesse, melankoli, ensomhed, tomhed og tungsind. Følelserne står i kø den første morgen efter en slutrunde, hvor man pludselig skal finde en ny mening og struktur i tilværelsen efter en måned, hvor FIFA eller UEFA har leveret de faste holdepunkter. Hvad gør man? Hvor går man hen?
"Vil du, vil du, vil duuuu"
9. juli
Der har været meget snak om årets slutrundesang af Alphabeat, men hvordan rangerer den egentlig ind ved siden af tidligere tiders slutrundesange? Mandsopdækket går tæt på den musikalske forbindelse mellem landsholdet og laver listen over de bedste og værste sange i landsholdskartoteket.
Dry your eyes, mate.
8. juli
Så tæt på, og alligevel så langt fra. Dan og Cathrine har sundet sig og taler følelser oven på gårsdagens semifinalenederlag. En snak om forliste forelskelser, tomme fornemmelser og engelsk arrogance. Velkommen i terapistolen.
Da landsholdet tog Dannebrog tilbage
7. juli
Der er vel ikke på et isoleret tidspunkt blevet flaget så voldsomt med Dannebrog i løbet af de sidste 20 år, som det er sket over de sidste tre uger. Dannebrog har i en årrække været et symbol, som ikke alle i landet havde det rart med. Men landsholdet har slettet alle diskussioner om udlændingepolitik, venstre/højre og Muhammed-krisen. Nu er Dannebrog hovedrekvisitten under euforien, under dansen på busserne og jublen på tilskuerrækkerne.
Landsfaderen og management vulgaris
6. juli
Som en anden landsfader har Kasper Hjulmand under hele EM guidet både spillere og befolkning igennem fælles traumer og hårde øjeblikket mod succesen og det endelige mål. Men hvad er han egentlig for en leder? Og hvordan har vi det egentlig med en fodboldtræner, der taler mere om meningsfyldte relationer og følelser end 4-4-2 og genpres? Chefredaktør, samfundskommentator og fodboldafficionado Rune Lykkeberg er med i dagens udgave for at hjælpe med at forstå den moderne leder Kasper Hjulmand.
Mere end fodbold, større end fodbold
5. juli
Hvorfor ikke mig? Den engelske fodboldstjerne Marcus Rashford har sørget for mad til socialt udsatte børn under corona og er samtidig en superstjerne på fodboldbanen. Alt sammen på grund af et positivt mindset og en "hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det?"-attitude. Cathrine og Dan taler selvoptimering, og den dårlige samvittighed over, at man nok godt kunne gøre en lidt større forskel, hvis man forsøgte.
Men hvor var du tirsdag?
4. juli
De største spillere præstere i de største kampe. Det er en af fodboldens faste læresætninger. Vi taler om big game players og diamanter der skabes under pres. I foråret forklarede Mathias Zanka Jørgensen delvist sit formdyk med at være en big game player. Men er big game player i virkeligheden ret meget værd, hvis han eller hun ikke ligeledes brænder for den store præstation mod bundholdet på en ganske almindelig hverdag? Og kender vi til big-game-players ude i det virkelige liv? Dan og Cathrine drøfter fænomenet og reflekterer over hverdagen i forhold til de store begivenheder.
Den bløde fodboldspiller
3. juli
Mens fodboldsporten stadig handler om kamp, vindermentalitet, styrke, hurtighed og andre stereotypisk maskuline karaktertræk, så er dagens fodboldspillere så meget mere. De drikker mate-te, dyrker yoga og taler om psykisk sårbarhed, angst og præstationspres. Forfatter Daniel Dalgaard beskriver i et nyt essay hvordan fodboldspilleren Patrick Mortensen er en moderne mandekarakter, og Cathrine og Dan bruger den anledning til at kigge den moderne fodboldmand efter i sømmene.
Den kedelige fodboldspiller part 2
2. juli
Dan er til de kedelige. Cathrine er til de flamboyante, når det gælder fodboldspillere. Men uanset hvad virker det til at være en bredt accepteret sandhed, at fodboldspillerne er blevet kedeligere, siden Elkjær havde hul i bukserne, og de storskrydende briter Gascoigne og Best i hver deres årgang leverede fest og farver udenfor banen. Men er det sandt? Er nutidens spillere kønsløse i forhold til deres historiske kollege? Dan og Cathrine har spurgt redaktionens nestor Claus Elgaard, der har været sportsjournalist længere, end Dan har været i live.
Undskyld!
1. juli
Fodboldspillere laver fejl som alle andre. Men kan de også komme tilbage fra dem med en simpel undskyldning? I dag sætter Mandsopdækket fokus på undskyldninger og fejl. Værter: Cathrine Lundager og Dan Grønbech.
Direkte fra fødestuen til fodboldbanen
30. juni
Ny slutrunde, ny historie om spillere, lige holder fri i et døgns tid for at være med til fødslen af deres børn, hvorefter man selvfølgelig skal tilbage i landsholdslejren. Dan ville ikke have byttet sine 14 dage hjemme efter sine børns fødsler væk for noget, men fædreorlov eksisterer ikke i fodboldverdenen. Og det skal det heller ikke, hvis man spørger Peter Graulund, der har oplevet to fødsler og begge gange har været på træningsbanen dagen efter.
Den første fodboldoplevelse
29. juni
Var alting nu virkelig også så meget bedre i gamle dage? Dagens snak tager udgangspunkt i den første store slutrundeoplevelse og i den anledning er gæsten fodboldhistoriker Svend Rybner. Værter: Cathrine Lundager og Dan Grønbech. Gæst: Svend Rybner.
Man forelsker sig i det, man selv gerne ville være.
28. juni
Dan elsker forsvarsspillere, de selvopofrende helte. Cathrine forstår, med sin egen fascination af frembrusende, flamboyante forwards, ikke helt hvorfor. Det bliver til en snak om de fineste menneskelige karaktertræk, Jonas fra lilleputholdet og ikke mindst forelskelse og hvad fodbold egentlig handler om. At score mål eller forhindre dem?
Vil vi bedrages af de fordømte filmere?
27. juni
Film. Ikke den slags, du sætter på tv'et. Nej, den slags, hvor en fodboldspiller kaster sig teatralsk for at opnå en fordel. Snyd, mener nogle. En del af spillet, siger den anden fløj. De to fløje skal repræsenteres i dag, hvor det handler om et af de elementer af spillet, der kan skabe den størsate kløft mellem fodboldfans. De forbandede filmere. Værter: Cathrine Lundager og Dan Grønbech. Gæst: Nicklas Degn.
Fodboldspillernes laster
26. juni
Polens landsholdsmålmand er blevet fanget med en smøg i hånden. Hvad er den nu af? Må fodboldspillere ryge, drikke og hore? Hvilke laster er egentlig tilladt for en topprofessionel sportsatlet? Det er dagens emne i Mandsopdækket. Værter: Cathrine Lundager og Dan Grønbech.
Lewandowskis work-life balance
25. juni
De bliver betalt for at være maskiner, men de er mennesker. Fodboldspillerne spiller kampe i ét væk, og nu begynder det at være for meget, hvis man spørger herrefodboldens mest scorende angriber. Så derfor handler Mandsopdækket i dag om fodboldspillernes work-life balance. Værter: Cathrine Lundager og Dan Grønbech.
Hvad kvinderne vil have
24. juni
Overskrifter som "VM's 10 lækreste spillere" og "Sådan scorer du en fodboldstjerne" glimrer ved deres fravær under denne slutrunde. Og heldigvis for det. For hvorfor bliver fodboldspillere gjort til sexsymboler? Hjælper det overhovedet noget at bruge sex og udseende som salgsargument overfor det kvindelige fodboldpublikum? Cathrine Lundager og Dan Grønbech har besøg af radiovært, forfatter og fodboldfan Signe Amtoft til en snak om at blive talt ned til af den sport, man elsker.
De unge fædre
23. juni
I virkeligheden skulle det handle udelukkende om, hvorfor fodboldspillere får børn tidligere end resten af samfundet. Om det booster forplantningslysten, når man som ganske ung allerede har styr på karriere, økonomi og bolig som feteret fodboldspiller? Men det blev lige så meget en snak om at blive voksen som forælder. Om hvad man vinder på at vente med børnene. Om dårlig samvittighed, at glemme sig selv og fokusere på de rigtige ting.
Når vores idoler er røvhuller
22. juni
Man skal kunne tåle meget som fodboldfan. Skattesnyd, voldtægtsanklager, støtte til slyngelstater og det der er værre. Vores idoler viser sig gang på gang bare at være mennesker - og endda nogle halvdårlige af slagsen. Men hvor skal vi trække grænsen og støtten? Kan man være så god en spiller, at det er ligegyldigt, hvad man laver uden for banen? Fodboldskribent og medieforsker Bo Kampmann Walther er stor fan af Benzema, der er anklaget for at afpresse sin holdkammerat med en sexvideo, men Bos kærlighed er intakt alligevel. Hvorfor, spørger Cathrine Lundager og Dan Grønbech i dagens program.
Den kedelige fodboldspiller
21. juni
Vi forventer meget af fodboldspillere. De skal leve op til vores opskruede forventninger på banen, og de skal give noget af sig selv udenfor. Det sidste er det, vi skal snakke om i dag. Den kedelig fodboldspiller. Må fodboldspilleren være kedelig? Handler det ikke alene om det, vedkommende præsterer på 90 minutter? Eller skal der absolut mere til? Og hvorfor kan vi overhovedet forlange det? Værter: Cathrine Lundager og Dan Grønbech.
Drenge, der har fået penge
20. juni
Fodboldspillere tjener mange penge. Flere og flere. For mange, mener nogle, men det vil vi egentlig ikke fokusere på i dag. Det skal i stedet handle om, hvad det betyder for dig, når din mors årsløn pludselig lægger på bordet foran dig som en del af et hurtigt slag kort. Værter: Cathrine Lundager og Dan Grønbech. Gæst: Michael Stensgaard.
Selvfølgelig bliver Ronaldo forelsket i sig selv
19. juni
EM er i gang og Ronaldo har gjort opmærksom på sig selv inde på banen og i presserummet efterfølgende. Alt er altså ved det gamle. I dag skal vi snakke om narcissisme og kommercialismen med udgangspunkt i Ronaldos to colaflasker. Værter: Cathrine Lundager og Dan Grønbech. Gæst: Morten Crone Sejersbøl.
Det feje bid
18. juni
Så var det der igen. Biddet. Antonio Rüdiger så ud til at sætte tænderne i Paul Pogba, hvilket leder tankerne hen på Kahn, Suarez og spørgsmålet: Hvorfor i alverden gør de det? Hvor kommer det fra? Værter: Cathrine Lundager og Dan Grønbech.
Fodboldens problem med alder
17. juni
30 år. Puha. Så er pensionen nært forestående. I hvert fald, hvis du er fodboldspiller, og det skævvrider fodboldens forhold til alder. Måske det er et problem? Værter: Cathrine Lundager og Dan Grønbech. Bemærk: Episoden er optaget inden VM gik i gang. Fra torsdag optager vi programmerne dagen inden, de bliver sendt.
Afspiller nu

Det er historisk

06:05
07:00