Flere politikere har udtrykt bekymring efter, at en ny rapport fra Børns Vilkår har vist, at hvert andet barn er på et socialt medie i 10-års alderen, selvom aldersgrænsen er væsentligt højere. Men hvad vil politikerne gøre ved det, og kan de overhovedet gøre noget? Det spørger Mandat om i dag, og taler også med en far, der har startet en forældrebevægelsen for at sætte fokus på netop børn og sociale medier. Løsgænger i folketinget Theresa Scavenius har for nyligt skrevet i sit nyhedsbrev, at hun flere gange er blevet opfordret til at starte sit eget parti – og det tidligere medlem af Alternativet vil ikke afvise, at det godt kan være interessant for hende, hvis hun kan finde opbakning til projektet. Medvirkende: Anders Lemke-Holstein fra forældrebevægelsen for en skærmsund barndom, Lisbeth Bech-Nielsen, SF’s it - og erhvervsordfører, Birgitte Vind, indenrigsordfører fra Socialdemokratiet, løsgænger Theresa Scavenius og politisk kommentator på Berlingske, Bent Winther. Vært: Kathrine Ejdum

Udvalgte episoder

Om podcast

Mandat

Skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik. Radio4’s politiske magasin ’Mandat’ åbner hver torsdag porten til Christiansborg, når vært Kathrine Ejdum tager dig med helt ind i det politiske maskinrum. Men ’Mandat’ bringer dig ikke kun tæt på magthaverne.’Mandat’ afdækker også, hvad politikernes valg betyder for vælgerne uden for Borgens mure. ’Mandat’ fokuserer på balancen mellem land og by. ’Mandat’ går bag den grønne omstilling af landbruget. ’Mandat’ analyserer styrker og svagheder i dansk økonomi. ’Mandat’ tester argumenter og afdækker spin. ’Mandat’ er dit nødvendige perspektiv til en travl nyhedsstrøm fra hele Danmark.

Gå til Podcast
Mandat
Afspiller nu

Morgen

06:05
10:00