Et historisk døgn i dansk udenrigspolitik, hvor Ukraines præsident Zelenskij talte til Folketinget, og fem danske partiledere nu er på vej til Baltikum. Midt i det hele sidder formanden og næstformanden i udenrigspolitisk nævn, Martin Lidegaard og Michael Aastrup Jensen. De beskriver den seneste tid som et politisk jordskælv, de aldrig havde drømt om at skulle opleve. Tibetkommissionen var en lussing til kulturen og selvforståelsen i Udenrigsministeriet, og det var måske på tide med det wakeupcall. Det mener politisk analytiker på Jyllands-Posten, Niels Th. Dahl, som selv har arbejdet i Udenrigsministeriet. Og så har Pernille Vermund et tilbud til fire borgerlige ungdomspartier: Hun er klar til at finansiere en kampagne for et ”nej” ved folkeafstemningen om det danske EU-forbehold, hvis de danner fælles front. Og det tyder det på, at de gør.

Udvalgte episoder

Om podcast

Mandat

Skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik. Radio4’s politiske magasin ’Mandat’ åbner hver torsdag porten til Christiansborg, når vært Kathrine Ejdum tager dig med helt ind i det politiske maskinrum. Men ’Mandat’ bringer dig ikke kun tæt på magthaverne.’Mandat’ afdækker også, hvad politikernes valg betyder for vælgerne uden for Borgens mure. ’Mandat’ fokuserer på balancen mellem land og by. ’Mandat’ går bag den grønne omstilling af landbruget. ’Mandat’ analyserer styrker og svagheder i dansk økonomi. ’Mandat’ tester argumenter og afdækker spin. ’Mandat’ er dit nødvendige perspektiv til en travl nyhedsstrøm fra hele Danmark.

Gå til Podcast
Mandat
Afspiller nu

Klub 81

22:00
23:00