Happy ending
14 episoder

Happy ending

Der er absolut ingen kritiske spørgsmål eller dårlige nyheder, når journalist Sebastian Kanani sørger for at politikere, magthavere og andre der har haft en lorte uge, får en happy ending.

14 episoder

Happy Ending får en Happy Ending
16. november
Så fik de endelig skovlen under os! Radio IIIIs positive flagskibsprogram er blevet lukket, men det er vi tilsyneladende ikke de eneste, der er. For Uwe Max er ligeledes blevet lukket ned, så vi ringer og deler sorgen, men måske også glæden. Derudover kigger vi tilbage på de største øjeblikke fra Happy Endings historie.
Vi får en Happy Ending
9. november
Sidste omgang af Happy Ending. Der er ikke nogen, der gider at stille op til medløberinterviews og ros, så vi lukker programmet. I studiet i dag har vi besøg af satanisk præst Blake LaMarr, de to kvinder bag Danmarks næste ungdomsserie og så kigger Ibi Pippi forbi til en snak om, hvordan det er at have fodlænke på.
På date med Christina Olumeko
2. november
Alternativets finansordfører Christina Olumeko har følt sig ghostet på bagkant af finanslovsforhandlingerne. Hun har følt sig ghostet, som var det en dårlig date. Og det kan vi simpelthen ikke have. Så vi inviterer Christina -eller bare Chris, som vi kalder hende - på date.
Jasper Ritz, Skamløse Demokrater og poesien får en Happy Ending m. Chano Jørgensen
26. oktober
Radiovært på P3 Jasper Ritz har sendt en helt særlig udsendelse af sit program 'Benægt, Benægt, Benægt' forrige lørdag, hvor han havde drukket en mængde alkohol der gjorde, at han ikke kunne gennemføre sin udsendelse. For at hylde Jasper, drikker vi en masse alkohol med en anden mediemand i ugens udgave af Happy Ending, når vi har besøg af Chano Jørgensen.
Jønke får en happy ending
19. oktober
Vi holder efterårsferie og er taget til Odense for at hygge lidt om Jørn 'Jønke' Nielsen, der stiller op til Kommunalvalget i Odense med sit nye parti Stabilt Demokrati. Vi har praktikanten Emil med, som prøver at slutte interviewet med lidt dårlig stemning, men han få fandme ikke lov!
Lars Bukdahls næse, Irina Olsen og Lars Løkke Rasmussen får en Happy Ending med satanisk præst Blake LaMarr
12. oktober
Den kan næppe være gået nogens næse forbi, at litteraturkritiker Lars Bukdahls næse har haft en hård uge i Weekendavisens spalter. Det kan vi ikke have. Så vi har sat os for at rose den i stedet. Hertil er super-influenceren Irina Olsen blevet single, så vi gør vores for, at hun får en så smertefri tid som muligt på bagkant af brudet med DJ'en Faustix. Vi sørger os for, at de dygtige mennesker i regeringstoppen får en god slutning på ugen, når vi laver et sødt interview med Statsminister Mette Frederiksen, og roser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med hans største fan Rene Christensen, der er Viceborgmester i Gulborgsund kommune. Tilrettelagt af Anton Nørbæk, Sebastian Kanani, Peter Schwarz-Nielsen og Martin Nørgaard. Produceret af Anton Nørbæk. Redaktør: Peter Schwarz-Nielsen
Regeringen, ligestillingen og de ældre får en Happy Ending med Danmarks Næste Ungdomsserie
5. oktober
De to skønne kvinder bag Danmarks Næste Ungdomsserie gæster ugens program, hvor vi sørger for, at oppositionen har rosende ord til regeringens håndtering af dronekrisen. Der er også sket et kæmpe fremskridt på ligestillingsområdet, og så er der en lokalpolitiker i Nye Borgerlige i Thisted, der har et virkelig spændende forslag til en aldersgrænse til politikere. Tilrettelagt af Anton Nørbæk, Sebastian Kanani, Peter Schwarz-Nielsen og Martin Nørgaard. Produceret af Anton Nørbæk. Redaktør: Peter Schwarz-Nielsen
 Løberne, droneførere og Johnson har fået en happy Ending
28. september
Superproduceren Reza gæster denne udgave af Happy Ending, hvor vi ser lyspunktet i ugens vigtigste historier. Tilrettelagt af Anton Nørbæk, Sebastian Kanani, Peter Schwarz-Nielsen og Martin Nørgaard. Produceret af Anton Nørbæk Redaktør: Peter Schwarz-Nielsen
Særudgave: Miklo taler ud
26. september
Det, i skal høre nu, er en særudgave af Happy Ending, som er en hudløst ærlig samtale med rapperen Miklo. Vi bringer den her særudgave først og fremmest fordi, vi skulle tale om nogle praktiske ting i forhold til den koncert, vi er ved at arrangere med ham. Men i sær også fordi, vi tror på, at den her samtale ikke blot var endnu en samtalepodcast, men starten på noget smukt og helt særligt. Man kunne kalde det en venskabspodcast. Fordi jeg tror på, at når man stryger folk med hårene, så rejser de sig, og kilder dig tilbage. Tihi. Det er også begyndelsen på en rejse, der vil tage os ud i alle tænkelige afkroge af, hvad et venskab kan være. Hvor dybt, inderligt og vigtigt et venskab kan blive. Og hvad det vil sige at føle sig ægte lykkelig i selskabet med et andet menneske. Vi håber, I vil have det lige så godt i vores selskab, som jeg havde det med Miklo. God fornøjelse.
Veganere, Oliver Bjerrehuus' kæreste og Danmark får en Happy Ending
21. september
Debatchef på Politiken Lotte Folke gæster denne uges udgave af Happy Ending, hvor vi giver et nyt politisk parti 'Amager imod slagtere - Danmark' en positiv medfart. Vi fikser også en tragisk hændelse omhandlende Sveriges højeste bjerg, og så hepper vi på Oliver Bjerrehuus' kæreste Sofie Amalie Elkjær, der stiller op for Kristendemokraterne til Kommunalvalget.
Spiralkampagnen, Forsvarsministeriet og rapperen Miklo får en happy ending med Martin Nørgaard
14. september
I denne vidunderlige uge har forsvarsministeriet modtaget den skarpest mulige kritik af Statsrevisionen, og hele den situation får vi lige glattet ud, så ingen skal gå og have ondt i maven. Rapperen Miklo har fået sin koncert i Lille Vega aflyst på baggrund af en enkelt lille raptekst, så vi sørger for, at han får et nyt sted at spille. Derudover skruer vi op for den åndelige oprustning, når vi pitcher den sataniske præst Blake LaMarr til socialdemokratiets kirkeordfører Kim Aas som huspræst på Christiansborg. Alt i alt får vi rundet ugen rigtig positivt af. Programmet er tilrettelagt af Martin Nørgaard, Peter Schwarz-Nielsen, Sebastian Kanani og Anton Nørbæk. Programmet er produceret af Anton Nørbæk.
Henrik Sass får en guide til afsoning og B.T. vinder en førstepræmie med Adina Stroe Ren
7. september
Journalist Adina Stroe Ren hjælper os med at give ugen happy ending. En uge, hvor Pernille Rosenkrantz-Theil måske har løst boligkrisen. Henrik Sass Larsen er blevet idømt en fire måneders fængsel, men vi har sørget for, at han nok skal komme godt gennem det hele.
Gratis daginstitutioner og AI-journalister med Christian Rabjerg Madsen
31. august
Christian Rabjerg Madsen gæster Happy Ending i denne uge, hvor hans partifælle Pernille Rosenkrantz-Theil har brudt lydmuren med en helt vidunderlig drøm om gratis daginstitutioner. Derudover er der en række borgerlige medie moguler, der vil slå sig sammen om at lave et nyt AI drevet medie, de foreløbigt har døbt projekt Y, som vi virkelig glæder os til at se komme til live. Vi taler med en af stifterne Morten Wagner, hvis visioner for projektet er, ja, visionære.
Henrik Sass-Larsen & Jørn Stjernklar får en Happy Ending - Med Joachim B. Olsen
22. august
I allerførste udgave af 'Happy Ending' forsøger vi at se positivt på ugens vigtigste historier med Joachim B. Olsen. Vi lægger en telefonsvare for at muntre Henrik Sass-Larsen op, og ringer til Jørn Stjerneklar for at rose hans journalistiske metoder i hans podcast om fotojournalisten Jan Grarup.
Afspiller nu

Vi ser på det

19:05
20:00