From Russia with love
27. december 2024 - 55 min

Da tyske tropper i sommeren 1942 lå i skyttegravene rundt om Leningrad, fik de en særpræget overraskelse: Ud af byens højtalere strømmede en nyskrevet symfoni, der viste en uhørt kampgejst og overlevelseskraft. Skrevet af Sovjetunionens store kunstneriske stolthed Dmitrij Sjostakovitj, en mand der levede under Josef Stalins tyranni, inklusiv angsten for at blive udrenset, som så mange andre kunstnere blev det i den periode. Vært: Ditlev Tamm Gæst: Mikkel Thrane Lassen, historiker og forfatter Producer: Mikkel Clausen Produceret af Filt for Radio IIII

Om podcast

From Russia with love

I kernen af den russiske kunst er kærligheden. Men hvordan kan vi fastholde passionen og begejstringen for nogle af verdenshistoriens mest formidable værker, uden samtidig at hylde det land, der lige nu truer Europas sikkerhed, og som gennem tiden har begået nogle af de alvorligste forbrydelser mod menneskeheden? Det undersøger den russisk-læsende forfatter og tidligere juraprofessor Ditlev Tamm sammen med gæster, der på forskellig vis har et nært forhold til det russiske - og til kunsten. Rusland, som du aldrig har hørt før. Produceret af Filt Cph for Radio IIII

Gå til Podcast
From Russia with love
Afspiller nu

Debat

10:05
12:00