Kampen om din klub
Kampen om din klub

Valencia

2. august 2025 - 54 min

Årtusindet startede med mesterskaber og back-to-back-Champions League-finaler i spanske Valencia. Men det er meget hurtigt blevet fjern fortid, for det, der dengang var en medlemsejet klub, som betog hele fodbold-Europa, er i dag ejet af en rig mand fra Singapore, der minder fansene om, at han kan gøre, hvad der passer ham og som ikke har gidet tage turen til den spanske østkyst i flere år. Hvad det betyder for klubben og miljøet omkring den både nu og for fremtiden, skal det handle om i dag. Ligesom vi også skal forbi to andre spanske klubber, for det har været et bemærkelsesværdigt kaotisk år i spansk fodbold, når det handler om fodboldklubber og deres ejere. Vært: Nicklas Degn. Redaktør: Jakob Sloma Damsholt. Gæst: Sylvester Guldberg Røn (vært og journalist på Radio IIII, Valencia-fan) og Paulo Augusto Chichon (stifter og vært på podcasten "Lyden af La Liga", cang.mag i spansk).

Om podcast

Kampen om din klub

Nogle gange går det godt. Andre gange går det rigtig skidt, når en rig mand, et holdingselskab eller en nationalstat skal give sig i kast med at eje en fodboldklub med alt det bøvl, det indebærer. For de kan jo være lidt på tværs, de der fans, der så gerne vil have noget at skulle have sagt i enhver fodboldklub. Det ser vi mere end nogensinde i dag, hvor store, stolte klubber, der også er lokale kulturbastioner, bliver skaltet og forvaltet til tilhængernes delte begejstring og frustration. De følelser skaber dramaer og magtkampe, og dem skal vi helt ind i. Det er det, vi gør i "Kampen om din klub". En serie, der portrætterer nogle af verdens største fodboldklubber med udgangspunkt i dem, der ejer og bestemmer i klubberne.

Gå til Podcast
Kampen om din klub
Afspiller nu

Eftermiddag

14:05
17:00