Kampen om din klub
Kampen om din klub

St. Pauli

9. august 2025 - 55 min

I denne sæsonaslutning af "Kampen om din klub" skal vi gøre noget nyt. I stedet for snakke OM ejerne skal vi snakke MED ejerne. For i det her afsnit skal det handle om den tyske kultklub fra Hamborg, FC St. Pauli. De går nye veje og har etableret et såkaldt kooperativ, der skal fæstne fansenes ejerskab af klubben endnu mere. Et svar på den retning, den moderne fodboldverden er på vej i - men ikke en absolut nødvendighed, siger klubben selv. Hør St. Paulis egne bevæggrunde og kom derefter med på en fodboldtur til Hamborg. For nu er Tysklands næststørste by måske igen landets største fodboldby: Der venter endelig et Hamburger Stadtderby mellem flippede St. Pauli og elitære HSV i Bundesligaen. Vært: Nicklas Degn. Redaktør: Jakob Sloma Damsholt. Gæster: Miriam Wolframm (viceforperson i FC St. Paulis kooperativ), Oke Göttlich (præsident, FC St. Pauli).

Om podcast

Kampen om din klub

Nogle gange går det godt. Andre gange går det rigtig skidt, når en rig mand, et holdingselskab eller en nationalstat skal give sig i kast med at eje en fodboldklub med alt det bøvl, det indebærer. For de kan jo være lidt på tværs, de der fans, der så gerne vil have noget at skulle have sagt i enhver fodboldklub. Det ser vi mere end nogensinde i dag, hvor store, stolte klubber, der også er lokale kulturbastioner, bliver skaltet og forvaltet til tilhængernes delte begejstring og frustration. De følelser skaber dramaer og magtkampe, og dem skal vi helt ind i. Det er det, vi gør i "Kampen om din klub". En serie, der portrætterer nogle af verdens største fodboldklubber med udgangspunkt i dem, der ejer og bestemmer i klubberne.

Gå til Podcast
Kampen om din klub
Afspiller nu

Eftermiddag

14:05
17:00