Kampen om din klub
Kampen om din klub

Napoli

12. juli 2025 - 55 min

Italienske mesterskaber lander sjældent i den sydlige del af landet, men det har Napoli ændret på. Klubben og byen var i mange år synonym med Diego Maradona. Også længe efter, at han forlod byen. Men Napoli-portrætter gennem Maradonas prisme findes der rigeligt af. Det her er et portræt af klubben med udgangspunkt i dem, der rent faktisk har bestemt over klubben. For de har i den grad også været farverige i en grad, så det matcher Maradonas palette. Vært: Nicklas Degn. Redaktør: Jakob Sloma Damsholt. Gæst: Chris Kaiser (fodboldstatistiker på TV2 Sport og vært på podcasten Calcio Kammeraterne).

Om podcast

Kampen om din klub

Nogle gange går det godt. Andre gange går det rigtig skidt, når en rig mand, et holdingselskab eller en nationalstat skal give sig i kast med at eje en fodboldklub med alt det bøvl, det indebærer. For de kan jo være lidt på tværs, de der fans, der så gerne vil have noget at skulle have sagt i enhver fodboldklub. Det ser vi mere end nogensinde i dag, hvor store, stolte klubber, der også er lokale kulturbastioner, bliver skaltet og forvaltet til tilhængernes delte begejstring og frustration. De følelser skaber dramaer og magtkampe, og dem skal vi helt ind i. Det er det, vi gør i "Kampen om din klub". En serie, der portrætterer nogle af verdens største fodboldklubber med udgangspunkt i dem, der ejer og bestemmer i klubberne.

Gå til Podcast
Kampen om din klub
Afspiller nu

Eftermiddag

14:05
17:00