Kampen om din klub
Kampen om din klub

Flamengo

5. juli 2025 - 55 min

Vi starter i det eksotiske hjørne i denne anden sæson af Kampen om din klub, for vi skal til fodboldens æstetiske hjemland. Sambaboldens oprindelse ligger lige i hjertet af Rio de Janeiro, og lige der ligger en klub med en af verdens største fanbaser. Den hedder Flamengo og har - mange tusind kilometer fra Rio - en dansk fan, der også er medlem af klubben. Selvom det har krævet sine krumspring. Dermed er han også de facto en af mange medejere af klubben. Et lille stykke Flamengo i Kronjylland. Vært: Nicklas Degn. Redaktør: Jakob Sloma Damsholt. Gæst: Andreas Knudsen (Flamengo-fan og -medlem).

Om podcast

Kampen om din klub

Nogle gange går det godt. Andre gange går det rigtig skidt, når en rig mand, et holdingselskab eller en nationalstat skal give sig i kast med at eje en fodboldklub med alt det bøvl, det indebærer. For de kan jo være lidt på tværs, de der fans, der så gerne vil have noget at skulle have sagt i enhver fodboldklub. Det ser vi mere end nogensinde i dag, hvor store, stolte klubber, der også er lokale kulturbastioner, bliver skaltet og forvaltet til tilhængernes delte begejstring og frustration. De følelser skaber dramaer og magtkampe, og dem skal vi helt ind i. Det er det, vi gør i "Kampen om din klub". En serie, der portrætterer nogle af verdens største fodboldklubber med udgangspunkt i dem, der ejer og bestemmer i klubberne.

Gå til Podcast
Kampen om din klub
Afspiller nu

Eftermiddag

14:05
17:00