Pumas far begik selvmord, da Puma var en lille dreng, og derfra beskriver han sin opvækst som hård og kærlighedsløs. Selvom Pumas mor er en succesfuld forretningskvinde, og der materielt ikke manglede noget i barndomshjemmet, så var moren var både kold og nedgørende. Han fortæller om fysisk hård opdragelse og indespærring, og man fornemmer smerten i hans stemme, når han gentager nogle af de ting han fik at vide som dreng. I dag er han så selv far, og det smerter ham, at han ikke selv formår at være der for sin datter, men han er fanget i misbrug, der dulmer stemmerne fra fortiden.