Charlotte voksede op på et børnehjem, indtil hun som toårig blev adopteret ind i en velhavende familie, eller som hun selv siger det: “Jeg blev købt”. Hun oplever nemlig, at hun blot var en lille fin lyshåret dukke, der blev købt som et statussymbol, som familie kunne bruge til at vise frem til forretningsforbindelser og venner. Kærlighed var der i hvert fald ikke noget af, når hun blev spæret inde i kælderen eller blev forsøgt opdraget med ydmygelser og psykisk vold. Kærligheden finder hun dog selv senere i livet i form af en loyal kæreste, men da hun for ti år siden bliver smittet med HIV af sin kærestes bedste ven, er hun bange for at miste både livet og kæresten - og med ham kærligheden.