”Bob” lever med egne ord ikke bare et dobbeltliv, men et tredobbelt liv. Han har et vellønnet og godt job, hus, kone og barn, og så kommer han på vej hjem fra arbejde i fixerummet, hvor han skyder kokain direkte ind i årene – og hverken dem der hjemme eller dem på arbejdet ved noget om det. Hvordan og hvorfor han er endt her, ved han faktisk ikke rigtig selv, men i løbet af samtalen begynder der at tegne sig en forklaring udover de tilfældigheder, som han selv peger på. Alle fortællingerne fra fixerummet skiller sig ud, og folk har meget forskellige historier med sig i bagagen. ”Bob” skiller sig ud, fordi han på mange af livet områder sidder på en langt grønnere gren end de fleste brugere af stedet – alligevel er han tiltrukket af og nok også fanget i et misbrug af hårde stoffer.