Fisk!
27. januar 2024 - 54 min

Der er så småt kommet forårstegn i luften mellem stormfulde dage og islagte søer. Theodor Langston har derfor bevæget sig ud på en mindre midtjysk sø for sammen med Nicklas Engelbrecht Sørensen at forsøge at fange et par eksemplarer af den militærgrønne fisk med de smukke røde finner – aborren. I en robåd med træårer bliver Theodor Langston klogere på, hvorfor aborren bliver påvirket af lufttrykket, og hvordan man overlister en halvdoven, bundtrykket vinterfisk.

Om podcast

Fisk!

Der er ingen garantier for bid på krogen, men du får helt sikkert ro i hovedet og et par gode fiskerråd, når Theodor Langston i endnu en sæson pakker waders og fiskestang og inviterer en gæst med ud at fiske. Samtalerne handler om alt fra det ultimative fiskegrej til livets store og små spørgsmål. For selvom det handler om lystfiskeri – så handler lystfiskeri om så meget andet end blot at fange fisk.

Gå til Podcast
Fisk!
Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00