Epstein-filerne
9. april 2026 - 52 min

Da Epstein manglede selskab, stod Ghislaine Maxwell for at skaffe det. I programmet gennemgår vi hendes vej til Jeffrey Epstein, deres kærlighedsforhold og de ugerninger, hun har begået for ham. Hendes jagtmetoder og jagtmarker, hvor hun lokkede piger og unge kvinder ind i en verden af magtmisbrug og overgreb. Ugerninger, som hun i dag skal afsone 20 års fængsel for. Vi taler også om en mulig benådning af Maxwell. Hvis hun ville, kunne hun fortælle, hvem der har deltaget i Epsteins forbrydelser, men der er ikke kommet et pip fra hende. Vi botaniserer også i en mulig præsidentiel benådning af forbryderen. Værter: Andreas Wentoft og Peter Schwarz. Redaktør: Jais Nørgaard Alstrøm. Filer: EFTA00158636 EFTA01249021 EFTA01702517

Om podcast

Epstein-filerne

Den britiske tidligere prins Andrew Mountbatten Windsor og diplomaten Peter Mandelson bliver undersøgt af britisk politi under mistanke for at have viderebragt fortrolig information til Epstein, Norges tidligere statsminister Thorbjørn Jagland er sigtet for korruption og flere andre magtfulde mennesker er blevet fyret eller har trukket sig fra deres stillinger på grund af deres forhold til Jeffrey Epstein. Er der tale om en trafficking-ring, hvor rige, magtfulde mennesker har udnyttet piger og unge kvinder? Hvad står der i filerne? Og hvem er Jeffrey Epsteins medsammensvorne? Dyk ned i Jeffrey Epsteins dokumenter, billeder og videoer, der får taburetterne til at vakle under magtfulde mennesker i hele verden.

Gå til Podcast
Epstein-filerne
Afspiller nu

Ingen dumme spørgsmål

19:05
20:00