Eksperimentet på midten
6. juni 2023 - 55 min

Mette Frederiksens besøg har kun fået NATO-rygterne til at stige, så nu skal kommunikationsarbejdet med Wammens overtagelse i gang, mener Steffen Hjaltelin. Som tidligere strategisk rådgiver var han selv én af de ganske få, der kendte til Anders Foghs jobskifte og fik opgaven med at skrive fortællingen om Lars Løkke Rasmussens overtagelse. Og lige præcis Lars Løkke Rasmussen bør være én af de første, som Mette Frederiksen tager en snak med nu, mener Jakob Axel Nielsen. For hvad mener han egentlig med, at regeringen skal ”genbekræftes”? Også i de socialdemokratiske kaffeklubber rører magtspillet på sig, fortæller Ole Sohn, der selv har været medlem i én af dem. Jakob Ellemann-Jensen står over for en meget svær tilbagevenden som forsvarsminister første august, hvis den seneste tids historier om våbenkøb holder stik. Det er alle i panelet enige om og spekulerer i, om Ellemann til gengæld kunne vende tilbage på en anden ministerpost. Ja, måske kan det lige præcis vise sig at være hans vindue, hvis Mette Frederiksen får jobbet som NATO-generalsekretær og dermed sætter gang i en rokade? Gæster: Jakob Axel Nielsen, Ole Sohn og Steffen Hjaltelin Vært: Pernille Rudbæk

Udvalgte episoder

Om podcast

Eksperimentet på midten

Danmark har fået en ny regering, der har sprængt de politiske blokke i småstykker og gjort gamle ærkefjender til regeringskollegaer. En historisk regering over midten, der er blevet kaldt alt fra bastard til et risikabelt politisk eksperiment. Men hvad får man egentlig, når man blander rødt arbejderblod med liberale blå kræfter og tilsætter en dosis lilla teknokrati? Den perfekte cocktail af reformer og handlekraft? Eller en sprængfarlig bombe, der ødelægger partier, troværdighed og drømmen om at holde yderfløjene uden for indflydelse? I ’Eksperimentet på midten’ dissekerer et panel af tidligere ministre, ordførere og rådgivere hver uge SVM-regeringens ageren og fortæller om det regeringsmaskinrum, de engang selv har opereret i. Vært: Kathrine Ejdum

Gå til Podcast
Eksperimentet på midten
Afspiller nu

Nattevagten

20:05
23:59