Eksperimentet på midten
Eksperimentet på midten

Farvel til Pape

5. marts 2024 - 51 min

Det har givet chok gennem hele Christiansborg og den politiske verden, at Søren Pape Poulsen lørdag den 2. marts døde af en hjerneblødning, blot 52 år gammel. Dagens panel taler om, hvad Pape betød for dansk politik – og også hvad hans død betyder, ikke mindst for det Konservative, der skal finde en ny formand på en sørgelig baggrund. Panelet vender også Klimarådets rapport om regeringens klimaindsats, og hvad SVM-samarbejdets reaktioner siger om regeringens tilgang til klimaet. Og så er hele panelet enige om, hvad der er ugens bastard, og det knytter sig i den grad også til regeringens klimaindsats. Panelet: Özlem Cekic, Jens Rohde, Niels Th. Dahl. Vært: Kathrine Ejdum

Udvalgte episoder

Om podcast

Eksperimentet på midten

Danmark har fået en ny regering, der har sprængt de politiske blokke i småstykker og gjort gamle ærkefjender til regeringskollegaer. En historisk regering over midten, der er blevet kaldt alt fra bastard til et risikabelt politisk eksperiment. Men hvad får man egentlig, når man blander rødt arbejderblod med liberale blå kræfter og tilsætter en dosis lilla teknokrati? Den perfekte cocktail af reformer og handlekraft? Eller en sprængfarlig bombe, der ødelægger partier, troværdighed og drømmen om at holde yderfløjene uden for indflydelse? I ’Eksperimentet på midten’ dissekerer et panel af tidligere ministre, ordførere og rådgivere hver uge SVM-regeringens ageren og fortæller om det regeringsmaskinrum, de engang selv har opereret i. Vært: Kathrine Ejdum

Gå til Podcast
Eksperimentet på midten
Afspiller nu

Nattevagten

20:05
23:59