Eksperimentet på midten
Eksperimentet på midten

Dybt ned i EP-valgresultatet

11. juni 2024 - 51 min

Det blev udråbt som midtvejsvalget - der især kunne få stor betydning for den ret så pressede midterregering, en hvad betyder valgresultatet så for netop de tre regeringspartier og for dansk politik i øvrigt? Panelet i dag zoomer ind på weekendens Europa-parlamentsvalg, og hvor det stiller SVM-regeringen. SF blev valget største parti, og hvad betyder det så for Mette Frederiksen og co., der har taget godt med tilløb for at kommentere på nederlaget? Venstre blev med længder det største parti i den borgerlige blok, og Søren Gade var ikke sen til at udråbe Troels Lund Poulsen som den naturlige leder af blokken, men spørgsmålet er, om EP-valget bliver vendepunktet for Venstre, og hvordan partiet formår at høste den spirende optimisme? Medvirkende: Manu Sareen, Martin Geertsen, Henrik Kjerrumgaard Vært: Kathrine Ejdum

Om podcast

Eksperimentet på midten

Danmark har fået en ny regering, der har sprængt de politiske blokke i småstykker og gjort gamle ærkefjender til regeringskollegaer. En historisk regering over midten, der er blevet kaldt alt fra bastard til et risikabelt politisk eksperiment. Men hvad får man egentlig, når man blander rødt arbejderblod med liberale blå kræfter og tilsætter en dosis lilla teknokrati? Den perfekte cocktail af reformer og handlekraft? Eller en sprængfarlig bombe, der ødelægger partier, troværdighed og drømmen om at holde yderfløjene uden for indflydelse? I ’Eksperimentet på midten’ dissekerer et panel af tidligere ministre, ordførere og rådgivere hver uge SVM-regeringens ageren og fortæller om det regeringsmaskinrum, de engang selv har opereret i. Vært: Kathrine Ejdum

Gå til Podcast
Eksperimentet på midten
Afspiller nu

Only in America

06:05
07:00