60 episoder

2. januar
Særligt én drøm er afgørende for at Michael Rohde forstår, at hans drømme er et spejl til hans underbevidsthed. Siden da har Michael arbejdet først med egne og senere andres drømme - de har formet ham til at blive et mere helt menneske. Hvis du vil blive klogere på, hvordan du kan bruge drømmene kan du høre en lyn-guide sidst i programmet. Tak fordi du har lyttet med. Værter Michael Rohde og Pauline Kloster

26. december
Pernille har en tilbagevendende drøm fra hendes barndomshjem. En drøm der altid ender uforløst, og som efterlader hende vred og ked af det. I denne udgave af drømmespejlet taler vi om lige præcis disse tilbagevendende drømme fra oplevelser tidligt i vores liv - og hvordan de kan være afgørende billeder på hvordan vi gør os fri af barndommen - og kommer et bedre sted hen. Dagens værter: Michael Rohde og Pauline Kloster

19. december
Karina piller i en meget livagtig drøm træklosser ud af ryggen på sig selv - hun vågner op med ondt i ryggen. Karinas fysiske velbefindende har i den virkelige verden aldrig været en prioritet i hendes liv, men nu er hun ved at tage skeen i den anden hånd. I samtalen om drømmen får Karina en stor erkendelse om hvad det er hun endelig er ved at gøre op med - som ellers har hindret hende i at leve det liv, hun gerne vil. Dagens værter: Michael Rohde og Pauline Kloster

12. december
I blå, sorte og brune farver betragter Hanne angsten, med sort tøj og en spids hat, der rækker op mod himlen - sådan drømmer 75-årige Hanne. Hannes alder har placeret hende tættere på livets afslutning, en afslutning hun ikke umiddelbart er bange for. Om denne drøm er et billede på, at nå en større kontakt til det åndelige og spirituelle, der også kan være i forbindelse med livsafslutningen, kan du høre i programmet. Dagens værter: Michael Rohde og Pauline Kloster

12. december
I blå, sorte og brune farver betragter Hanne angsten, med sort tøj og en spids hat, der rækker op mod himlen - sådan drømmer 75-årige Hanne. Hannes alder har placeret hende tættere på livets afslutning, en afslutning hun ikke umiddelbart er bange for. Om denne drøm er et billede på, at nå en større kontakt til det åndelige og spirituelle, der også kan være i forbindelse med livsafslutningen, kan du høre i programmet. Dagens værter: Michael Rohde og Pauline Kloster

21. november
Slanger der vælter op af hendes håndtaske - lige efter Eva har fodret en slange der ellers var ved at dø. Sådan er dét i Evas drøm. Hvordan Eva har det med slanger, og hvordan slangen fx kan være et billede på noget man ofte frygter, men også andre ting, kan du høre i programmet. Dagens værter: Michael Rohde og Pauline Kloster

14. november
Mette skal opereres i hovedet, det er en hjernetumor der volder problemer - sådan er det i Mettes drøm, og i den virkelige verden er det måske et udtryk for nogle tanker, som simpelthen ikke nærer Mette i hendes liv, måske særligt nu, hvor hun skal finde selvværdet til at finde et nyt job. Dagens værter: Michael Rohde og Pauline Kloster

31. oktober
Anna står i skæret af en dejlig solnedgang, og da det går op for hende at hun bliver alene - melder ensomheden sig og Anna bliver forfulgt hun løber og løber. Sådan forløber det nat efter nat i Annas drømme, og det har det gjort i 7 år. Hvad drømmen kan være et udtryk for og om Anna aktivt kan stoppe den tilbagevendende drøm - kan du hører i programmet. Dagens vært Michael Rohde og Pauline Kloster

24. oktober
Maher drømmer om en kvinde klædt i sort som tilbyder ham sex, det er ikke første gang Maher drømmer om netop den kvinde. Om kvinden i Mahers drøm er et billede på, at han skal i kontakt med det feminine og hvad de mennesker der optræder i vores drømme kan betyde, kan du hører i programmet. Dagens værter: Michael Rohde og Pauline Kloster

17. oktober
Gitte drømmer hun dør, uden hendes familie kommer hende i møde ved dødens port. I stedet er ung ung mand, som efterlader hende med en følelse af lykke og af ikke at være alene. Hvordan den unge mand måske er et billede på at Gitte selv, og om drømmen handler om, at hun skal vælge sig selv til - kan du hører i programmet.

10. oktober
Et faldskærmsspring men uden faldskærm, der befinder Christina sig midt i hendes drøm, men hun er ikke alene i det frie fald. Hun hæfter sig på en mand og kommer i sikkerhed, men vover at redde et fritsvævende barn. Hvordan drømmen kan være et billede på, hvordan Christina kaster sig ud i frit fald i hendes arbejdsliv - og hvordan drømmen ender, kan du hører i programmet. Dagens vært Michael Rode og Pauline Kloster

26. september
Katrine løber rundt i sit barndomshjem, mens hendes kæreste jagter hende selv og hendes mor - Gravides drømme er i drømmeverdenen et kapitel for sig - og det at lytte til dem kan som gravid afstedkomme større afklarethed om moderrollen - og en kortere fødsel! Forstå hvorfor i denne udgave af Drømmespejlet.

19. september
Drømmene om misbruget er nærværende og vender tilbage igen og igen - selvom Thomas er tørlagt alkoholmisbruger. Hvorfor har han disse drømme, hvad er det de fortæller ham og hvordan kan du gennemskue, om du selv har et misbrug af slik, mobiltelefon eller stoffer? - dét kan du hører i programmet.

11. september
De første fire måneder af Elisabeths liv, var hun overladt til sig selv og til personalet på et hospital. Hendes mor kunne ikke være der for hende, så hun blev bortadopteret af en ny mor, der kom til at betyde alverden for hende. Dén mor døde for nu 7 år siden, og Elisabeths drømme gør hende opmærksom på, at tiden er moden til at forholde sig til sine oplevelser.

22. august
Var du klassens klovn, duks eller 12-tals dreng, da du gik i skole? Uanset hvordan du var i din skoletid, vil du formentlig drømme om skolen hele livet. Skoledrømme er nemlig et af de store drømmetemaer i manges liv, men hvorfor spiller skolen en betydelig rolle i vores drømme - også lang tid efter, vi er færdige med at gå der? Det undersøger drømmeekspert Michael Rohde og journalist Cecilie Sønderstrup i denne udgave af Drømmespejlet. Og så får lytteren Nina tolket en langsom drøm, som vender tilbage hver gang hun har det svært. Værter og tilrettelæggere: Michael Rohde og Cecilie Sønderstrup

15. august
Når arbejdstøjet er pakket væk, og klokken har slået ferie, begynder nogle af os at huske vores drømme bedre. Ferie og afslappende rammer kan nemlig betyde, at vi bliver bedre til at huske vores drømme, mens det for andre har den modsatte effekt. Drømmeekspert Michael Rohde og journalist Cecilie Sønderstrup undersøger, hvorfor ferier kan påvirke vores evne til at huske drømme. Og så får lytteren Peter tolket en drøm om en bizar færdselssituation, hvor hans ene datter er ved at blive kvalt. Værter og tilrettelæggere: Michael Rohde og Cecilie Sønderstrup

27. juni
Forfatteren Fanny Brewster har undersøgt ‘The racial komplex’ i drømme: Hvordan strukturel racisme optræder i drømme blandt amerikanerne. Hendes tilgang er en ny måde at gå til drømmene på - og et opgør med en racistisk drømmetolkning, der for bare et årti tilbage var den fremherskende. Det ser drømmeekspert Michael Rohde og journalist Barbara Nyholm nærmere på i denne udgave af ’Drømmespejlet’. Lytteren, Helle har arbejdet meget med at lære at sætte grænser, så da hun vågner op fra en drøm, hun føler tager hende 10 år tilbage, er hun fortvivlet og ked af det. Helle får tolket sin drøm, hvor hun er på festival og lurer på en mand, som hun selv har haft en romantisk relation til aftenen inden, men som nu glider rundt i en forelsket boble med en anden kvinde. Værter og tilrettelæggere: Michael Rohde og Barbara Nyholm Producer: Tanja Kjeldgaard

20. juni
De fleste har oplevet enkeltstående mareridt andre lider af tilbagevendende og voldsomme mareridt, som ptsd-ramte soldater eller voldtægtsofre, der får ødelagt nattesøvn af de voldsomme drømme. Men der findes måder at drømme sig ud af mareridt på. Det ser drømmeekspert Michael Rohde og journalist Barbara Nyholm nærmere på i denne udgave af ’Drømmespejlet’. Lytteren, Oliver får tolket sin drøm, hvor han er tilbage i sin barndom. Men den ellers velkendte skolevej ad Duevej er i drømmen blevet ufattelig lang, og med de mest bizarre figurer. Indenfor på skolen hersker en intimiderende stemning - og en lærer trænger ham op i et hjørne ved en dyb afgrund. Så ringer telefonen - det er Olivers afdøde far - men han får aldrig lov at høre faderens stemme. Værter og tilrettelæggere: Michael Rohde og Barbara Nyholm Producer: Tanja Kjeldgaard

13. juni
Hvem får lov at møde gud eller andre spirituelle symboler og personer i drømmene? Og hvordan skal vi forholde os til det - når Allah eller jesus henvender sig? Det ser drømmeekspert Michael Rohde og journalist Barbara Nyholm nærmere på i denne udgave af ’Drømmespejlet’. Lytteren, Anne-Mette får tolket sin drøm, som hun siden april, har haft svært ved at ryste af sig. I drømmen er Anne-Mette på Indlandsisen sammen med nogle fra den Store Bagedyst, som hun ellers kun kender fra sociale medier. Hun leger med deres tre børn, men legen ender galt, og Anne-Mette beslutter i drømmen, at tage konsekvensen, ved at gøre en ende på sit eget liv. Værter og tilrettelæggere: Michael Rohde og Barbara Nyholm Producer: Tanja Kjeldgaard


