For første gang nogensinde er en ø blevet frittefri: Rathlin Island ud for Nordirland brugte 4,5 millioner pund og en enøjet labrador til at fjerne invasive fritter, der åd havfugleæg. Træerne i Amazonas vokser hurtigere på grund af øget CO2, men det betyder ikke klimakrisen er god, for skoven tørrer samtidig ud. Og så har USA's præsident trukket stikket på USAID, der støttede biodiversitetsprojekter for 300 millioner dollars årligt i alt fra tigerreservater i Bangladesh til chimpansebeskyttelse i Liberia. Det er Alexander meget ked af.

Kasuarer har UV-lysende hjelme, ligesom næbdyr, flyveegern og isbjørne lyser under UV-lys. Vi mennesker kan kun se tre farver, mens fx knælerrejer kan se 16 forskellige bølgelængder. Hvordan ser verden ud for dem? Men der er et andet problem med at se forkert. AI fremstiller naturgenopretning som idylliske landskaber med hjorte under blå himmel. Ingen ulve, ådsler eller mudderhuller. Forskere advarer om, at AI-billeder af rewilding er alt for tamme. Virkeligheden er voldsom og mindre romantisk, end vi tror.

Svampe er ekstraordinært vigtige! 80-90% af alle planter lever i symbiose med dem, og de fikserer en tredjedel af den CO2 den fossile brændstofsektor udleder. Værdien af svampenes goder er opgjort til over 350 billioner kroner globalt. Men kun 10% af verdens svampehotspots er beskyttede. Nu introducerer Chile og UK "the fungal conservation pledge" på COP17, hvor svampe skal anerkendes på lige fod med flora og fauna. 13 lande har allerede skrevet under. Det er en fungal awakening.

Vi skal passe på biodiversiteten, både fordi vi skal opføre os ordentligt, og fordi vi er afhængige af sunde økosystemer. Men giver det mening at snakke om biodiversitet og erhvervsliv? Det spørger vi Bo Øksnebjerg, tidligere generalsekretær i WWF Danmark og nu partner i EY, om. Gæst: Bo Øksnebjerg

Private aktører som Hempelfonden, Den Danske Naturfond og Earthbreak opkøber arealer i stor stil til naturgenopretning. Hvordan går det med naturbeskyttelsen i Danmark anno 2026? Vi taler med Bengt Holst, forhenværende videnskabelig direktør i Zoo, formand for Dyreetisk Råd og forperson for Den Danske Naturfond.

Danmarks formentlig talrigeste ugle indtil 1960'erne er på vej ud. Kun 13 kirkeuglepar ynglede i 2025, og de lever udelukkende i lader og stalde nu, fordi der mangler regnorme, biller og mus i naturen.

Fuglearter, der ikke er set i årtier, bliver fundet igen. "The Lost Birds list" indeholder fugle, der ikke er registreret i mindst et årti, og listen er skrumpet fra 163 arter i 2022 til 120 nu. Men sidste år blev fem arter genfundet, nogle efter op til 18 års fravær.

Odderen er gået fra 200 individer i 1980'erne til over 1.000 i dag takket være faunapassager og stopriste, en af de største succeser i dansk naturforvaltning nogensinde. Odderen spreder sig nu til Fyn, Sjælland og Lolland efter årtiers fravær. Men mens odderen har det godt, får insekter rundt om i verden hedeslag

Verdens største naturformidler nogensinde, David Attenborough, fyldte 100 år den 8. maj. Nu har han fået sin 50. art opkaldt efter sig, hvepsen Attenboroughnculus tau. Også Hitler, Beyoncé, Obama og Trump har fået arter dedikeret til sig. Men er det en ære eller biologmobning? Det kan faktisk være farligt for arterne at blive opkaldt efter kendte personer, men det kan også bringe dem i fokus.

I over et århundrede har man skudt pumaer for at redde Bambi, men det gør kun ondt værre: unge pumaer spiser flere hjorte end de gamle. Nøgenrotter bliver over 40 år uden kræft, lever i kolonier og gemmer måske hemmeligheden til evigt liv. Traner er gået fra næsten udryddet til næsten 1000 par, og nu gider de ikke engang tage til Spanien om vinteren.

I Vestafrika sælges gribbe til voodoo-ritualer for op til syv månedslønne, fordi man tror gribbekød gør en immun mod hekseri og giver succes i forretning. Skestorken har det til gengæld strålende med rekord på 700 ynglepar i Danmark. Og så har vi snæblen, en endemisk laksefisk der yngler i Vidåen, hvor en enkelt forurening kan udrydde hele arten.

Få lande har mere end 50% af deres marine territorium beskyttet, men Chile har lige kastet 337.000 km² oven i det allerede beskyttede område omkring Juan Fernandez-øerne. Det bliver verdens tredjestørste no-take-zone, kun overgået af Ross Havet i Antarktis og Papahānaumokuākea.

Ole Birk Olesens projekt om en bynær naturnationalpark på Kalvebod Fælled skal tørlægge våde enge om vinteren så køer og heste kan gå der hele året. Men er det i overensstemmelse med reglerne for forvaltning af naturen? Vi taler med biolog Knud Flensted fra DOF om den omstridte plan. Verdens største chimpanseflok er splittet i to efter borgerkrig med mindst syv voksne og 17 unger dræbt. Pukkelhvalen Timmy er fundet død ved Anholt 12 dage efter udsætning ved Skagen. Og en 37-årig mand fik tæv efter at kaste sten efter en truet stillehavsmunkesæl på Hawaii. Gæst: Knud Flensted, biolog og naturpolitisk rådgiver for Dansk Ornitologisk Forening

En sildekonge er strandet ved Løkken, verdens længste benfisk på op til 8 meter, der menes at være årsagen til myten om søslanger. Det nordlige hvide næsehorn er funktionelt uddød med kun to hunner tilbage, men forskere har skabt embryoner med frossen sæd fra den sidste han. Men giver det egentlig mening?

Tiger, løve, jaguar, puma, leopard, gepard og sneleopard har alle oplevet markant tilbagegang de sidste 100 år på grund af habitatødelæggelse, krybskytteri og klimaforandringer. Nu afholder International Big Cat Alliance deres første møde i juni i Indien med 95 deltagende lande. Temaet er: Save big cats, save humanity, save ecosystems.

Private kan nu søge om at skyde ulve i en reguleringszone ved Oksbøl, men er det overhovedet lovligt? Ole Pedersen fra Ulvetid mener nej. Og i Tyskland har man fundet en smartere løsning: fang ulven, sæt GPS på og skyd flokken med paintball igen og igen. Ulvene bliver bange for mennesker, og det virker. Danmarks første Provencesanger er dukket op i Frederikshavn efter 40 års ventetid, og pukkelhvalen Timmy er sat ud nord for Skagen uden signal fra GPS'en. The Guardian kalder det en "allround catastrophe". Gæst: Ole Pedersen, formand for Ulvetid

København får en bynær naturnationalpark på Kalvebod Fælled, men ingen ved hvad der skal ændres, for der er allerede unik natur og græssere. Vi taler med Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance om hvad pointen er. I New Zealand er keapapegøjen Bruce handicappet uden overnæb, men bruger sit undernæb som våben og er blevet alfahan. Og i Afrika er der en ny trussel mod vilde løver. Gæst: Ole Birk Olesen, Liberal Alliance

Amerikanske medier rapporterer at Iran overvejer at indsætte trænede delfiner bevæbnet med miner i kampen mod USA og Israel i Hormuz-strædet. Iran købte efter sigende militærdelfiner af russerne i år 2000, men lever de overhovedet endnu efter 25 år?

Pukkelhvalen Timmy er blevet bugseret ud i Nordsøen i en massiv redningsaktion, men var det fornuftigt? Vi taler med hvalekspert Carl Christian Kinze om, hvad det siger om vores naturopfattelse. I Vietnam udryddes den farvede uldflagermus fordi folk bruger den som pynt. Og er Danmark ved at blive den første nation siden Australien i 1930 til med vilje at udrydde en hjemmehørende art. Kristeligt Dagblad mener der ikke er plads til ulve i Danmark. Er vi virkelig en nation af kujoner? Gæst: Carl Christian Kinze, hvalekspert

Efter minkavlens ophør er der håb om at udrydde et af Danmarks værste invasive rovdyr. Bornholm har den største minkbestand i landet, men Minkbanden, en gruppe frivillige fra Naturstyrelsen, tror det kan lade sig gøre at fange dem alle. I Colombia skal 80 af Pablo Escobars kokainflodheste skydes, og i Tjernobyls forbudte zone er blevet Europas bedste naturreservat, men invasionen har ødelagt forskningen. Gæst: Georg Ask Marker, naturformidler ved Naturstyrelsen på Bornholm og medlem af Minkbanden

Forskere foreslår det centrale Kina som nyt globalt biodiversitetshotspot. Et område med ekstremt mange arter der kun findes dér. Det ville være det femte kinesiske hotspot ud af 36 globalt. Men hvordan vælger man egentlig verdens vigtigste områder at beskytte?

Et ægtepar nord for Oksbøl skød varselsskud mod seks ulve i deres have og modtager nu trusler og hatemail. En hundehvalp er fundet dræbt ved Bramme, og her er gerningsdyret måske også en ulv? Og så bliver sagen om pukkelhvalen Timmy mere og mere bizar.

Fedtemøg, bundtrawl, truet torsk og stenbideren på vej ud. Hvordan går det egentlig med det danske hav i april 2026? Vi taler med Karen Timmermann, professor i kystøkologi ved DTU Aqua og medlem af Biodiversitetsrådet, om hvad der presser vores marine territorium, der er dobbelt så stort som vores landareal. Kan vi få et hav tilbage, der minder om det der var engang? Og hvor er vi om 10, 20 eller 30 år? Gæst: Karen Timmermann, professor i kystøkologi ved DTU Aqua og medlem af Biodiversitetsrådet

En kinesisk mand er blevet dømt til et år i fængsel i Kenya for at smugle 1948 myrer af arten Messor cephalotes. Sidste år blev to belgiske 19-årige også dømt for at smugle tusindvis af samme myre med henblik på salg i Asien og Europa, hvor en dronning kan indbringe 1500 kroner.

DOF Nordvestjylland og Danmarks Naturfredningsforening afdeling Thy har udsendt en indigneret skrivelse om Østerild Vindmølletestcenter og et tilhørende Power-to-X-elektrolyseanlæg. Der har været ballade før, men nu er der ny bekymring for naturtyper, truede arter og vandforbruget. Vi taler med Henrik Haaning Nielsen, en af aktørerne bag opråbet, om hvad der står på spil og hvorfor der kommer mere ballade. Og så vender vi Hempelfondens overtagelse af Molslaboratoriet. Gæst: Henrik Haaning Nielsen