Naturen er beskidt, politisk og fuld af liv. Alexander Holm og Sebastian Klein diskuterer alt fra klokkefrøer på Bornholm og næseaber på Borneo til naturgenopretning i Nordjylland. For naturen overlever nok – men gør vi? Naturen som du aldrig har hørt før Værter: Alexander Holm og Sebastian Klein

346 episoder

3000 edderkopper fanget i security
13. november
Et almindeligt rutinetjek i Limas lufthavn udviklede sig til en kriblende overraskelse. Her blev tre personer stoppet med 3000 fugleedderkopper viklet ind i beskidte sokker. Ulovlig handel med dyr er et kæmpestort marked, og her kunne smuglerne have tjent over en million kroner. Gæstevært: Lene Sanderhoff, biolog og naturformidler
Gift i armhulen og skrigende kønsorganer
11. november
Lorissen er en lille halvabe, som man troede var uddød, men det viser sig, at den lever i bedste velgående! Det er en sjov art med gift i armhulen. Bagefter handler det om en natsværmer, der har udviklet evnen til at skrige med sine kønsorganerne for at forvirre flagermus. Gæstevært: Lene Sanderhoff, biolog og naturformidler
Narkohunde finder sjældne dyrearter, og Danmark pjækkede til COP17
9. november
I Sydafrika sniffer narkohunde sig nu frem til sjældne katte, skældyr og kaniner. Grønland vil forbyde minedrift på havbunden ud fra et forsigtighedsprincip, og det kan vi kun hylde. Og er det køer, får og geder, som er med til at udrydde vilde dyrearter, ligesom det måske er sket på Madagaskar? Vi runder også biodiversitetstopmødet COP17 i Armenien, der endte i... behersket optimisme.
Brokeback Mountain, men med en tyr og et æsel
6. november
På et etiopisk højplateau går tyren Achille og æslet Patrocio på græs sammen, og selvom der er masser af køer og hunæsler i indhegningen, så vil de bare have hinanden. Forskerne har talt 51 bestigninger på 13 dage, og nu er parret endt i en videnskabelig artikel i Current Biology. For hvorfor gør de det, når der ikke kommer unger ud af det? Vi ser på sex mellem arter, særligt sex mellem hanner og de spørgsmål, som forskerne står tilbage med.
Amazonas slipper for Bolsonaro og tigerfar viser sin bløde side
4. november
Lula er genvalgt som præsident i Brasilien efter et tæt opgør med Flávio Bolsonaro. Hvad betyder det for Amazonas, og kan verdens største regnskov se frem til fire gode år? Det spørger vi Luiza Rabelo, Brasilien-specialist i Verdens Skove, om. Forskere har desuden opdaget, at blegede koraller kan komme sig på syv uger, hvis de rører en sund koral. Og tigerhanner har ry for at dræbe unger, men nye optagelser viser, at de også leger med dem. Gæst: Luiza Rabelo, program- og politisk rådgiver og Brasilien-specialist i Verdens Skove
Hvorfor sætter vi over en million fasaner ud i naturen hvert år?
2. november
Hvert år sættes over en million fasaner ud i den danske natur, så de kan skydes. Målt i vægt er der nu mindst dobbelt så meget fasan som solsort i landet. Under halvdelen bliver skudt, og resten ender som føde for ræve og andre rovdyr, der ellers ikke ville være plads til. Belgisk forskning tyder desuden på, at fasaner kan udrydde lokale bestande af firben, stålorme og slanger. Hvordan kan det retfærdiggøres? Det spørger vi jæger Jacob Kamman om.
Gribbe bygger pigrustning af døde pindsvin
30. oktober
I Bulgarien har forskere fundet en ådselgribs rede pakket ind i pindsvineskind med piggene vendt udad. Gribbene ser ud til at bruge skindene som en pigget rustning, der holder fjender væk fra æg og unger. Men hvor får de alle de pindsvin fra, når de næsten aldrig spiser dem?
Minkavlen lukker for altid, ministeren pjækker og 2000 næsehorn skal flyttes
28. oktober
I 2029 er Danmark et land uden minkavl. Erhvervet, der blev lukket midlertidigt under corona, lukker nu permanent. Hvad har ændret sig, og kommer det igen til at koste milliarder? Det spørger vi SF’s naturordfører Carl Valentin om. Samtidig møder Danmark op til FN’s biodiversitetstopmøde i Armenien uden minister, uden nationale mål og uden statusrapport. Og i Sydafrika er verdens største flytning af næsehorn i fuld gang, hvor op mod 2000 dyr skal fordeles ud over kontinentet. Gæst: Carl Valentin, natur-, miljø- og dyrevelfærdsordfører for SF
Spækhuggere er bange for grindehvaler, pingviner dør i tusindvis og kæmpeskildpadder gør comeback
26. oktober
Spækhuggeren æder blåhvaler og hvidhajer og er havets ultimative rovdyr. Men nu viser et nyt studie, at den stikker af i dobbelt fart, når den hører grindehvaler. På øerne ved Antarktis er op mod 700.000 rempingviner forsvundet på 15 år, og forskere har fundet tusindvis af døde adeliepingviner ramt af fuglekolera. Men der er også godt nyt. På Aldabra i Seychellerne er bestanden af kæmpeskildpadder vokset fra 1.000 til 180.000 dyr, og der er nu flere kæmpeskildpadder end mennesker på øen.
Skal verdens ældste haj skydes for fiskernes skyld?
23. oktober
Grønlandshajen kan blive over 500 år gammel og er verdens ældste hvirveldyr. Den vokser omkring en centimeter om året, bliver først kønsmoden efter mere end 150 år og er kategoriseret som sårbar. Men i Nordvestgrønland er fiskerne trætte af hajer, der ødelægger deres liner og æder af fangsten, og kommunen har tidligere udlovet en dusør for hver død haj. Nu diskuteres en regulering igen. Forskere advarer om, at det ikke løser problemet og kan blive en katastrofe for arten. Hvem skal man tilgodese, fiskerne eller den mystiske dybhavshaj?
Tusindvis af ton fisk smides ulovligt tilbage i havet
21. oktober
Når erhvervsfiskeriet trækker nettet op, er det ikke kun de fisk og skaldyr, man er ude efter, der kommer med. Ifølge DTU Aqua blev 17 procent af fangsten i dansk fiskeri smidt tilbage i havet i 2025, og op mod en tredjedel af udsmidet var ulovligt. Langt de fleste af fiskene dør. Hvor meget bifangst er der egentlig, må man fange truede arter, og hvordan løser vi problemet? Vi taler med Morten Rosenvold, havpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Gæst: Morten Rosenvold, havpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening
Ulvejagt og puma løs i Tyskland
19. oktober
En enorm pumajagt er sat ind i Tyskland, og det eneste man har at gå ud fra er en optagelse på et termisk kamera. Kan vi derfor overhovedet vide os sikre på, at det er en puma, der er løs? Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen har officielt meldt ud, at ulven skal jages i Danmark, men hvordan skal reguleringen af ulvebestanden foregå? Er løsningen kvoter, eller bør man kun skyde de såkaldte problemulve? Gæster: Peter Sunde, professor i faunaøkologi ved AU.
Hvordan går det egentlig med naturen?
16. oktober
Hvilke dyrearter findes derude og hvilke er truede? Nogle arter er beskrevet, som man holder holder øje med, men andre arter er svære at holde styr på, fordi man ikke kan finde dem. Der er netop landet en Ny Living Planet Index Rapport for 2026, der beskriver bestanden af hvirveldyr, og som desværre viser en ærgerlig udvikling.
Sæsonen for jagt på dykænder og fasaner er skudt i gang, og sikahjorten er blevet erklæret invasiv
14. oktober
Sikahjorten skal nu udryddes til stor ærgrelse for mange, herunder jægere og politikere, men er den egentlig invasiv? I Danmark er det tilladt at jage dykænder på en motorbåd i modsætning til gældende lovgivning i resten af EU. Det både larmer, forstyrrer og stresser fuglebestanden. Skal motorbådsjagt forbydes? Det taler vi med Knud Flensted om, som er biolog og Naturpolitisk rådgiver i Dansk Ornitologisk Forening.
Hvem bestemmer egentlig over dansk natur? Vi spørger en magtforsker
12. oktober
Landbrugslobbyen har utroligt meget magt i Danmark, men hvem har magten på naturområdet? Vi taler med Christoph Ellersgaard, lektor ved CBS og forsker i magt og elite, om hvem der egentlig bestemmer over det vilde liv i Danmark. Ifølge Magtens Atlas styrer 423 danskere landet, men hvor er de grønne stemmer på den liste? Og hvor meget magt har egentlig DN, WWF og Verdens Skove? Gæst: Christoph Ellersgaard, lektor ved CBS
I Guatemala lytter man efter motorsave i regnskoven
9. oktober
I Mayaskoven i det nordlige Guatemala forsvinder regnskoven til kvægdrift, tømmerhugst og landingsbaner for narkokarteller. Skoven dækker flere millioner hektar, og der er langt mellem rangerne. Nu sætter man mikrofoner op, der ved hjælp af AI lytter efter motorsave og riffelskud, så rangerne ved præcis, hvor de skal sætte ind.
Nøddekrige invaderer Danmark, elgen er død og valg i verdens mest biodiverse land
7. oktober
Over 150 observationer af nøddekrigen på tre uger er rekord. Fuglen er set i stort set alle landsdele og vokser simpelthen nye hjerneceller om efteråret for at huske op mod ti tusinde skjulesteder. Den eneste vilde elg i kongeriget er død, påkørt på Helsingørmotorvejen ved Nivå knap fem måneder efter, at den dukkede op i Nordsjælland. Og i Brasilien, verdens mest biodiverse land, er der valg. Hvad betyder det for Amazonas og den grønne dagsorden?
Invasive brumbasser hærger Chile, bavianer sænker huspriserne i Cape Town og hvaler er en skygge af, hvad de var
5. oktober
Chile importerede 1,6 millioner kolonier af mørk jordhumle fra Europa til at bestøve afgrøder. Nu fortrænger den hjemmehørende arter, spreder sygdom og stjæler nektar uden at bestøve blomsterne. I Cape Town har to bavianflokke brudt ind i huse, spoleret havefester og sænket huspriserne. Byrådet vil sterilisere dem, men dyreværnsorganisationer er uenige. Og i 1850 var der 130 millioner ton marint pattedyr i verdenshavene. I dag er der 40. Finhvalerne alene vejede dengang mere end alle marine pattedyr tilsammen gør i dag.
For første gang i 100 år er en ny katteart beskrevet
2. oktober
Der er ikke beskrevet en ny katteart siden 1923, men nu er det sket. En familie i Bolivia reddede en killing ved navn Tigrino og troede den var en almindelig huskat, indtil den begyndte at jage naboens høns. Da forskere analyserede en DNA-prøve, matchede den ikke noget kendt. Faktisk skal man 1,4 millioner år tilbage for at finde en fælles stamfader med dens nærmeste slægtning.
Hedebølger i havet og kaskelotter bruger hovedet som rambuk
30. september
Marine hedebølger er det nye blåt i danske farvande. Tænketanken HAV har udgivet en analyse om, hvad det betyder for det danske havmiljø, og vi taler med chefbiolog Mads Christoffersen om, hvad der sker, når havet bliver varmere og varmere. Og forskere har for første gang dokumenteret med droneoptagelser, at kaskelothvaler bruger deres enorme hoved som rambuk mod rivaler. Gæst: Mads Christoffersen, chefbiolog i Tænketanken HAV
Kakerlakker spreder frø, blæksprutter overtager havet og giftig honning slår folk ihjel
28. september
Stadig flere dyr viser sig at være frøspredere. Eremitkrebs og kakerlakker spreder frø fra en asiatisk parasitplante, læbebjørne i Indien spreder frø fra en række planter, og grå ulve i Minnesota spreder blåbærfrø. Blæksprutter breder sig i havene, ikke fordi der er flere fisk, men fordi der er færre. Og i Himalaya høster folk honning fra verdens største honningbi, der lever af giftige rhodedendronblomster.
Skal havet ofres for sommerhusenes skyld?
25. september
241.000 kubikmeter grus og sten skal hentes fra havbunden sydøst for Samsø for at kystsikre tre nordsjællandske kommuner. Men havbunden her er et af de sidste steder omkring Samsø med et rigt dyreliv og fisk at fange. Ironisk nok lægger man samtidig sten ud til naturgenopretning lige ved siden af det område, man vil fjerne dem fra. Og ifølge en professor i marinbiologi holder løfterne om hurtig naturgenopretning ikke.
Iltsvindsdebatten raser men hvad er egentlig op og ned?
23. september
Iltsvind i de danske farvande bliver værre og værre, og årsagen er velkendt. For meget kvælstof og fosfor. Men de sociale medier svømmer over med påstande, meninger og holdninger, og det er meget let at blive forvirret. Er det overhovedet landbrugets skyld? Bør vi hellere kigge på spildevand? Vi taler med Simone Søegaard, marinbiolog ved SDU, om hvad der faktisk passer og hvorfor debatten er så forvirret. Gæst: Simone Søegaard, marinbiolog ved Syddansk Universitet
Japan skyder bjørne i hobetal, syge sæler og fede murmeldyr
21. september
Japan har nedlagt 14.000 bjørne på under et år efter 230 konfrontationer med mennesker og 13 dødsfald. Det er den hårdeste bjørneregulering i verden. Australien evakuerer alle 24 ansatte fra sin forskningsstation på Macquarie Island, fordi en sandsynlig fugleinfluenza-epidemi truer med massedød blandt øens sydlige elefantsæler. Og Fat Bear Week har fået selskab af Fat Marmot Week, hvor 27.000 mennesker har stemt på det fedeste murmeldyr.
Spanien beskytter havet på papiret: Er det egentlig godt nok?
18. september
Spanien har udpeget hundredtusindvis af km² som beskyttet havareal og er nu oppe på 24,53%. Men i nogle af de beskyttede områder fiskes der faktisk mere end i de ubeskyttede områder udenfor. Det samme problem kender vi fra Danmark.
Afspiller nu

Vi ser på det

13:05
14:00