I Etiopien, Somalia og Kenya begynder dromedarer at dø, når temperaturen overstiger 50 grader. Kamelens nyrer sætter ud, den stopper med at spise og bliver ekstremt modtagelig for parasitter. Klimakrisen har fundet sit næste offer. I Tyskland er jægerne frustrerede over tamkattes hærgen i naturen og foreslår sterilisering, mærkning og begrænsning af kattes færden i sårbare områder. Men danskere og tyskere er svært glade for deres katte. Hvad gør vi?

Pumaer redder menneskeliv på vejene. Et nyt studie fra Washington State viser, at hjorte opfører sig helt anderledes, når der er pumaer i området. De søger væk fra veje og bliver mere dagaktive. Resultatet er en 76 procent reduktion i hjort-bil-kollisioner. Måske er det bedste trafiksikkerhedstiltag ikke flere vejskilte, men flere rovdyr?

Egeprocessionsspinderen er ikke det eneste dyr fra helvede på vej til Danmark. Klimaforandringerne baner vejen for nye myg, der kan bære på dengue, vestnilvirus og malaria. Vi taler med seniorforsker René Bødker fra KU om hvilke sygdomme der banker på døren og hvornår de ankommer. Og så er der et nyt studie fra DTU Aqua, der hævder skarven spiser op til 88 procent af unge torsk og skrubber i den vestlige Østersø. Men holder konklusionerne? Sebastian Klein er uenig. Gæst: René Bødker, seniorforsker ved Københavns Universitet

Det Billige Skidt har holdt sommerferie, og mens forproduktionen har kørt, er Danmark gået fuldstændig banjo over ulve, skarver, larver og alt muligt andet fra zoologiens verden. En kondiløber blev bremset af en ulv i Bunken Plantage, en ulv er filmet på meget tæt hold ved Nørre Nebel, og ved tre lejligheder skulle den have opsøgt børn i haver. 13 jægere er sat til at jage ulve fra deres revirer, og Bunken Klitplantage er forsynet med advarsler. Men hvordan kender myndighederne den rette ulv, og hvorfor er nul ulve pløkket indtil videre?

Egetræer kan huske. Hvis de bliver angrebet af larver et år, sætter de blade senere næste år så larverne sulter. Atlanterhavsstøren laver tordenlyde vi aldrig har hørt før. Og i Ecuador forklæder en edderkop sig som en zombiesvamp for at narre sine ofre.

Mennesker ændrer ikke bare klimaet og landskabet, vi ændrer også hvordan verden lugter. Pesticider og luftforurening nedbryder de kemiske signaler som dyr og planter bruger til at kommunikere med hinanden. Amazonasaber er for første gang dokumenteret smittet med hepatitis B fra mennesker, og skovning gør det værre. Og så kan svampe sladre om deres omgivelser.

Longevity er på alles læber, men naturen har måske allerede fundet svaret. En sommerfugl der æder pollen lever 25 gange længere end sin nære slægtning. Hvad er hemmeligheden, og kan vi lære noget af det? Nede ved Antarktis fisker verdens største trawlere krill op i enorme mængder. Krillen er grundlaget for hele økosystemet, hvaler, pingviner og sæler er afhængige af den, og klimaforandringerne presser den allerede. Nu vil Norge fordoble kvoten.

Guldsjakalen spreder sig i Europa, og mennesker er en del af årsagen. Når ulve forsvinder, rykker guldsjakalerne ind, og når der er ulve, gemmer sjakalerne sig bag mennesker som et skjold. En ung elg er svømmet til Nordsjælland og holder sig i skovene ved Esrum Sø. Bliver den der længe nok til at vi selv får udsat elge? Og millioner af tørrede plante og svampeprøver bliver nu digitaliseret og analyseret af AI, hvilket giver helt ny viden om biodiversitet og klimaforandringer gennem mere end 100 år.

Zebrafinker har fundet en ret genial løsning på global opvarmning; de synger for deres unger mens de stadig er i ægget. Sangen ændrer de aktive gener i fostrenes hjerner, så de er forberedt på et varmere liv fra dag ét.

Når der falder stumper af søpølsen Psolus fabricii, lever de videre i årevis. Det er exceptionelt, for normalt dør amputeret væv hurtigt. Flagermuselort er ikke bare lort. Det opretholder mikroklimaet i grotter, bruges som gødning og kan via DNA-analyse afsløre hvad flagermusene spiser samt hvilke landbrugsskadedyr de bekæmper og endda om de bærer malaria. Og så onanerer fugle også. Men hvad er egentlig pointen med det?

Tørre øjne kan behandles ved at inkorporere fotosyntese fra spinat i øjet, viser et nyt studie på mus. Og så er der nyt om Timmy. Fedtet fra den strandede pukkelhval skal forarbejdes til biobrændsel, og obduktionen viser, at Timmy er en hun. Grindehvaler i Gibraltarstrædet råber højere og højere for at overdøve skibstrafikken, men er ved at nå deres grænse

Firmaet Colossal Biosciences har udklækket 26 levende kyllinger uden en eneste æggeskalle. En 3D-printet gitterstruktur leverede calcium og ilt til embryonerne, og det virkede. Men kyllingerne er kun første skridt på vejen mod på sigt at udklække et moa-æg, der er 80 gange større end et hønsæg. Firmaet arbejder også på at bringe tasmansk pungulv, mammut, dronte og kæmpeulv tilbage til livet. Men hvordan er etikken i den her slags forsøg?

Et 352 kvadratkilometer stort område i Danmark har i årtier været trawlfrit, ikke for naturens skyld, men fordi miner fra Anden Verdenskrig på havbunden beskyttede fiskerne. Nu er 18,7% af det danske havareal officielt trawlfrit, hvilket betyder at ingen må pløje havbunden med bundslæbende redskaber. Vilde bestøvere er mere end smukke sommerfugle. 44% af nepalesiske småbønders indkomst afhænger af dem, og mindst en halv million mennesker dør hvert år fordi afgrøderne ikke bliver bestøvet ordentligt.

Myg, mitter, fluer og stankelben. Vi elsker at hade dem, men de udgør cirka 10% af alle verdens arter af flercellede organismer. Myg dræber en lille million mennesker om året, fluer lægger æg under dine tånegle og spreder sovesyge. Skal vi aflive dem alle, og hvad ville konsekvensen blive? Vi taler med professor Thomas Pape, eksperten over dem alle. Gæst: Thomas Pape, professor og entomolog, Statens Naturhistoriske Museum

Normalt er artsrigdommen højest i troperne, men parasitter følger ikke reglerne. Et nyt studie fra Florida Atlantic University viser, at parasitiske fladorme kaldet trematoder er mest artsrige i køligere, tempererede vande. De findes i snegle, krabber og fisk, har meget komplicerede livsstadier og har været lidt oversete i forskningen. Hvorfor er de så artsrige netop her?

Hvordan finder dyr egentlig vej? Havskildpadder bruger magnetisme, hunde skider i nord/sydlig retning, og duer har noget, der minder om GPS i leveren. Og urbane dyr bliver mere modige, aggressive og aktive end deres artsfæller på landet, viser et studie af 133 arter. Det kan øge risikoen for infektionssygdomme, der hopper fra dyr til mennesker.

Et nyt studie viser, at pigerotter skal kildes anderledes end drengerotter, og rotter griner faktisk i det ultrasoniske spektrum. Hvad kan rotter lære os om os selv? Og i DRC er der udbrudt et nyt ebolaudbrud af arten Bundibugyo, som der hverken findes behandling eller vaccine imod.

Humlebier kan selv finde ud af at bruge redskaber uden træning, viser ny finsk forskning. De slutter sig til en eksklusiv klub med chimpanser, kragefugle og delfiner. Men det stopper ikke der. Humlebier leger også og kan genkende ansigter. Er de mon klogere end vi har troet?

Sebastian Klein er på sommerferie, så Anders Kofoed, Danmarks bedste naturformidler, er gæstevært. Et nyt studie viser, at sugefisk søger tilflugt i en mantarokkers bagdel. Og Dansk Jægerforbund kræver nu vildsvinet tilbage til Danmark. Gæstevært: Anders Kofoed

Krig skaber bombekratere og på trods af den sørgelige baggrund, så kan de faktisk være gode for biodiversiteten. Og så trommer chimpanser rytmer der kan høres op til 1.000 meter gennem regnskoven, men rytmerne varierer mellem underarter som en slags dialekt. Østafrikanske chimpanser foretrækker swing, mens vestafrikanske går efter rockmusik.

Naturen er dynamisk og forandrer sig konstant, men hvordan har store pattedyr egentlig haft det de sidste 10-11.000 år? Professor Eline Lorenzen har undersøgt prøver fra mere end 800 grønlandshvaler og fundet ud af at fire århundreders kommerciel hvalfangst ødelagde 11.000 års bestandsstabilitet. Undersøgelsen blev til en forside i Cell. Vi taler om hvordan man overhovedet får fat i prøver fra flere hundrede hvaler, hvad tidligere tiders klimaforandringer har gjort ved pattedyrbestande, og om der vil være efterdønninger langt ud i fremtiden, selv hvis vi letter presset nu. Gæst: Eline Lorenzen, professor i molekylær naturhistorie ved GLOBE instituttet på Københavns Universitet

De planetære grænser er et videnskabeligt rammeværk med ni grænser for at sikre stabilitet i biosfæren. Klimaforandringer, tab af biodiversitet, ferskvandsforbrug, skovrydning og kvælstofforbrug er allerede overskredet. Men hvad er de ni grænser egentlig, og hvordan hænger det hele sammen? Vi taler med professor Katherine Richardson, en af verdens førende eksperter i bæredygtighed og en af kernepersonerne bag formuleringen af de planetære grænser. Gæst: Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet

Ecuador har verdens højeste biodiversitet per areal sammen med Peru, og nu er der gode nyheder. Forskere har undersøgt Chocó-regnskoven, hvor landbrug er stoppet og naturen har fået lov at indtage landet igen. Resultaterne er slående: 90% af biodiversiteten er tilbage på blot 30 år, og kompositionen er 73% identisk med gammel skov. Det er vanvittigt hurtigt og giver håb!

For første gang nogensinde er en ø blevet frittefri: Rathlin Island ud for Nordirland brugte 4,5 millioner pund og en enøjet labrador til at fjerne invasive fritter, der åd havfugleæg. Træerne i Amazonas vokser hurtigere på grund af øget CO2, men det betyder ikke klimakrisen er god, for skoven tørrer samtidig ud. Og så har USA's præsident trukket stikket på USAID, der støttede biodiversitetsprojekter for 300 millioner dollars årligt i alt fra tigerreservater i Bangladesh til chimpansebeskyttelse i Liberia. Det er Alexander meget ked af.

Kasuarer har UV-lysende hjelme, ligesom næbdyr, flyveegern og isbjørne lyser under UV-lys. Vi mennesker kan kun se tre farver, mens fx knælerrejer kan se 16 forskellige bølgelængder. Hvordan ser verden ud for dem? Men der er et andet problem med at se forkert. AI fremstiller naturgenopretning som idylliske landskaber med hjorte under blå himmel. Ingen ulve, ådsler eller mudderhuller. Forskere advarer om, at AI-billeder af rewilding er alt for tamme. Virkeligheden er voldsom og mindre romantisk, end vi tror.