Firmaet Colossal Biosciences har udklækket 26 levende kyllinger uden en eneste æggeskalle. En 3D-printet gitterstruktur leverede calcium og ilt til embryonerne, og det virkede. Men kyllingerne er kun første skridt på vejen mod på sigt at udklække et moa-æg, der er 80 gange større end et hønsæg. Firmaet arbejder også på at bringe tasmansk pungulv, mammut, dronte og kæmpeulv tilbage til livet. Men hvordan er etikken i den her slags forsøg?

Et 352 kvadratkilometer stort område i Danmark har i årtier været trawlfrit, ikke for naturens skyld, men fordi miner fra Anden Verdenskrig på havbunden beskyttede fiskerne. Nu er 18,7% af det danske havareal officielt trawlfrit, hvilket betyder at ingen må pløje havbunden med bundslæbende redskaber. Vilde bestøvere er mere end smukke sommerfugle. 44% af nepalesiske småbønders indkomst afhænger af dem, og mindst en halv million mennesker dør hvert år fordi afgrøderne ikke bliver bestøvet ordentligt.

Myg, mitter, fluer og stankelben. Vi elsker at hade dem, men de udgør cirka 10% af alle verdens arter af flercellede organismer. Myg dræber en lille million mennesker om året, fluer lægger æg under dine tånegle og spreder sovesyge. Skal vi aflive dem alle, og hvad ville konsekvensen blive? Vi taler med professor Thomas Pape, eksperten over dem alle. Gæst: Thomas Pape, professor og entomolog, Statens Naturhistoriske Museum

Normalt er artsrigdommen højest i troperne, men parasitter følger ikke reglerne. Et nyt studie fra Florida Atlantic University viser, at parasitiske fladorme kaldet trematoder er mest artsrige i køligere, tempererede vande. De findes i snegle, krabber og fisk, har meget komplicerede livsstadier og har været lidt oversete i forskningen. Hvorfor er de så artsrige netop her?

Hvordan finder dyr egentlig vej? Havskildpadder bruger magnetisme, hunde skider i nord/sydlig retning, og duer har noget, der minder om GPS i leveren. Og urbane dyr bliver mere modige, aggressive og aktive end deres artsfæller på landet, viser et studie af 133 arter. Det kan øge risikoen for infektionssygdomme, der hopper fra dyr til mennesker.

Et nyt studie viser, at pigerotter skal kildes anderledes end drengerotter, og rotter griner faktisk i det ultrasoniske spektrum. Hvad kan rotter lære os om os selv? Og i DRC er der udbrudt et nyt ebolaudbrud af arten Bundibugyo, som der hverken findes behandling eller vaccine imod.

Humlebier kan selv finde ud af at bruge redskaber uden træning, viser ny finsk forskning. De slutter sig til en eksklusiv klub med chimpanser, kragefugle og delfiner. Men det stopper ikke der. Humlebier leger også og kan genkende ansigter. Er de mon klogere end vi har troet?

Sebastian Klein er på sommerferie, så Anders Kofoed, Danmarks bedste naturformidler, er gæstevært. Et nyt studie viser, at sugefisk søger tilflugt i en mantarokkers bagdel. Og Dansk Jægerforbund kræver nu vildsvinet tilbage til Danmark. Gæstevært: Anders Kofoed

Krig skaber bombekratere og på trods af den sørgelige baggrund, så kan de faktisk være gode for biodiversiteten. Og så trommer chimpanser rytmer der kan høres op til 1.000 meter gennem regnskoven, men rytmerne varierer mellem underarter som en slags dialekt. Østafrikanske chimpanser foretrækker swing, mens vestafrikanske går efter rockmusik.

Naturen er dynamisk og forandrer sig konstant, men hvordan har store pattedyr egentlig haft det de sidste 10-11.000 år? Professor Eline Lorenzen har undersøgt prøver fra mere end 800 grønlandshvaler og fundet ud af at fire århundreders kommerciel hvalfangst ødelagde 11.000 års bestandsstabilitet. Undersøgelsen blev til en forside i Cell. Vi taler om hvordan man overhovedet får fat i prøver fra flere hundrede hvaler, hvad tidligere tiders klimaforandringer har gjort ved pattedyrbestande, og om der vil være efterdønninger langt ud i fremtiden, selv hvis vi letter presset nu. Gæst: Eline Lorenzen, professor i molekylær naturhistorie ved GLOBE instituttet på Københavns Universitet

De planetære grænser er et videnskabeligt rammeværk med ni grænser for at sikre stabilitet i biosfæren. Klimaforandringer, tab af biodiversitet, ferskvandsforbrug, skovrydning og kvælstofforbrug er allerede overskredet. Men hvad er de ni grænser egentlig, og hvordan hænger det hele sammen? Vi taler med professor Katherine Richardson, en af verdens førende eksperter i bæredygtighed og en af kernepersonerne bag formuleringen af de planetære grænser. Gæst: Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet

Ecuador har verdens højeste biodiversitet per areal sammen med Peru, og nu er der gode nyheder. Forskere har undersøgt Chocó-regnskoven, hvor landbrug er stoppet og naturen har fået lov at indtage landet igen. Resultaterne er slående: 90% af biodiversiteten er tilbage på blot 30 år, og kompositionen er 73% identisk med gammel skov. Det er vanvittigt hurtigt og giver håb!

For første gang nogensinde er en ø blevet frittefri: Rathlin Island ud for Nordirland brugte 4,5 millioner pund og en enøjet labrador til at fjerne invasive fritter, der åd havfugleæg. Træerne i Amazonas vokser hurtigere på grund af øget CO2, men det betyder ikke klimakrisen er god, for skoven tørrer samtidig ud. Og så har USA's præsident trukket stikket på USAID, der støttede biodiversitetsprojekter for 300 millioner dollars årligt i alt fra tigerreservater i Bangladesh til chimpansebeskyttelse i Liberia. Det er Alexander meget ked af.

Kasuarer har UV-lysende hjelme, ligesom næbdyr, flyveegern og isbjørne lyser under UV-lys. Vi mennesker kan kun se tre farver, mens fx knælerrejer kan se 16 forskellige bølgelængder. Hvordan ser verden ud for dem? Men der er et andet problem med at se forkert. AI fremstiller naturgenopretning som idylliske landskaber med hjorte under blå himmel. Ingen ulve, ådsler eller mudderhuller. Forskere advarer om, at AI-billeder af rewilding er alt for tamme. Virkeligheden er voldsom og mindre romantisk, end vi tror.

Svampe er ekstraordinært vigtige! 80-90% af alle planter lever i symbiose med dem, og de fikserer en tredjedel af den CO2 den fossile brændstofsektor udleder. Værdien af svampenes goder er opgjort til over 350 billioner kroner globalt. Men kun 10% af verdens svampehotspots er beskyttede. Nu introducerer Chile og UK "the fungal conservation pledge" på COP17, hvor svampe skal anerkendes på lige fod med flora og fauna. 13 lande har allerede skrevet under. Det er en fungal awakening.

Vi skal passe på biodiversiteten, både fordi vi skal opføre os ordentligt, og fordi vi er afhængige af sunde økosystemer. Men giver det mening at snakke om biodiversitet og erhvervsliv? Det spørger vi Bo Øksnebjerg, tidligere generalsekretær i WWF Danmark og nu partner i EY, om. Gæst: Bo Øksnebjerg

Private aktører som Hempelfonden, Den Danske Naturfond og Earthbreak opkøber arealer i stor stil til naturgenopretning. Hvordan går det med naturbeskyttelsen i Danmark anno 2026? Vi taler med Bengt Holst, forhenværende videnskabelig direktør i Zoo, formand for Dyreetisk Råd og forperson for Den Danske Naturfond.

Danmarks formentlig talrigeste ugle indtil 1960'erne er på vej ud. Kun 13 kirkeuglepar ynglede i 2025, og de lever udelukkende i lader og stalde nu, fordi der mangler regnorme, biller og mus i naturen.

Fuglearter, der ikke er set i årtier, bliver fundet igen. "The Lost Birds list" indeholder fugle, der ikke er registreret i mindst et årti, og listen er skrumpet fra 163 arter i 2022 til 120 nu. Men sidste år blev fem arter genfundet, nogle efter op til 18 års fravær.

Odderen er gået fra 200 individer i 1980'erne til over 1.000 i dag takket være faunapassager og stopriste, en af de største succeser i dansk naturforvaltning nogensinde. Odderen spreder sig nu til Fyn, Sjælland og Lolland efter årtiers fravær. Men mens odderen har det godt, får insekter rundt om i verden hedeslag

Verdens største naturformidler nogensinde, David Attenborough, fyldte 100 år den 8. maj. Nu har han fået sin 50. art opkaldt efter sig, hvepsen Attenboroughnculus tau. Også Hitler, Beyoncé, Obama og Trump har fået arter dedikeret til sig. Men er det en ære eller biologmobning? Det kan faktisk være farligt for arterne at blive opkaldt efter kendte personer, men det kan også bringe dem i fokus.

I over et århundrede har man skudt pumaer for at redde Bambi, men det gør kun ondt værre: unge pumaer spiser flere hjorte end de gamle. Nøgenrotter bliver over 40 år uden kræft, lever i kolonier og gemmer måske hemmeligheden til evigt liv. Traner er gået fra næsten udryddet til næsten 1000 par, og nu gider de ikke engang tage til Spanien om vinteren.

I Vestafrika sælges gribbe til voodoo-ritualer for op til syv månedslønne, fordi man tror gribbekød gør en immun mod hekseri og giver succes i forretning. Skestorken har det til gengæld strålende med rekord på 700 ynglepar i Danmark. Og så har vi snæblen, en endemisk laksefisk der yngler i Vidåen, hvor en enkelt forurening kan udrydde hele arten.

Få lande har mere end 50% af deres marine territorium beskyttet, men Chile har lige kastet 337.000 km² oven i det allerede beskyttede område omkring Juan Fernandez-øerne. Det bliver verdens tredjestørste no-take-zone, kun overgået af Ross Havet i Antarktis og Papahānaumokuākea.

Ole Birk Olesens projekt om en bynær naturnationalpark på Kalvebod Fælled skal tørlægge våde enge om vinteren så køer og heste kan gå der hele året. Men er det i overensstemmelse med reglerne for forvaltning af naturen? Vi taler med biolog Knud Flensted fra DOF om den omstridte plan. Verdens største chimpanseflok er splittet i to efter borgerkrig med mindst syv voksne og 17 unger dræbt. Pukkelhvalen Timmy er fundet død ved Anholt 12 dage efter udsætning ved Skagen. Og en 37-årig mand fik tæv efter at kaste sten efter en truet stillehavsmunkesæl på Hawaii. Gæst: Knud Flensted, biolog og naturpolitisk rådgiver for Dansk Ornitologisk Forening