Dagen i dag
17. september 2021 - 54 min

Peter Vuust er Cand.scient., ph.d., dansk jazzmusiker, komponist og hjerneforsker. Han er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Music in the Brain, samt professor ved blandt andre Aarhus Universitet – og så er han dagens gæst i Dagen i dag hos vært Jens Folmer Jepsen. Derfor skal vi høre de ti nyheder fra det seneste døgn, der har gjort størst indtryk på ham. Blandt andet skal vi tale om sygeplejerskernes arbejdsnedlæggelser, der strider mod deres overenskomst, vaccineskepsis og Pernille Harders ny rekord på fodboldlandsholdet. Vi skal også høre om et potentielt vulkanudbrud på Kanarieøerne, krise i Dansk Folkeparti, et kemikalieudslip i havet ud for Hvide Sande og danske Oscar-kandidater. Vi kommer heller ikke uden om en af tidens mest omdiskuterede beklædningsgenstande; croptoppen. Og så vender vi situationen i USA, hvor Trump-tilhængere varsler en ny demonstration, samt den vanskelige situation hos både Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste.

Om podcast

Dagen i dag

Inden vi får set os om, ankommer i morgen med en frisk forsyning af nyheder, men et øjeblik endnu holder vi fast i de afgående dages væsentligste begivenheder. Skiftende personligheder udvælger og giver en anden vinkel på nyhedsstrømmen sammen med vært Jens Folmer Jepsen.

Gå til Podcast
Dagen i dag
Afspiller nu

Station IIII

05:35
06:00