Bomben
23. juni 2026 - 54 min

Flere hundrede atombomber, der var langt kraftigere end bomberne i Hiroshimas og Nagasaki, skulle kastes over Danmark, hvis den store krig mellem øst og vest brød ud. De uhyggelige og meget konkrete planer blev afdækket af historikere for få år siden. Hvor skulle bomberne ramme? Kendte Danmark til planerne? Og hvor detaljerede var planerne? Koldkrigshistoriker Peer Henrik Hansen fortæller om arbejdet med at afdække planerne, der lå gemt dybt nede i et arkiv i Polen. Vært: Peter Ørbæk Gæst: Peer Henrik Hansen, ph.d. i koldkrigs- og efterretningshistorie og leder af Koldkrigsmuseum Langelandsfort / Producer, klip og redaktør: Rune Sparre Geertsen / I redaktionen: Mads Bolt / Luftangreb (Helge Robberts/Laterna Film), Civilforsvar og Lørdag 11:57 (Carl Otto Petersen/ Teknisk Film Compagni), Reuters /Produceret af MonoMono for Radio IIII

Om podcast

Bomben

Siden Den kolde krig har atomvåben i verden skabt fred gennem truslen om gensidig udslettelse. Det er i hvert fald en udbredt analyse. Men 2026 er verden kaotisk. Kan vi regne med amerikanerne? Vil Putin bruge atomvåben i Ukraine? Får Iran atomvåben? Trykker Kim Jong Un på knappen, hvis han føler sig truet? Frygten for den altudslettende bombe er tilbage. I denne serie fortæller historiker Peter Ørbæk sammen med en række eksperter atomvåbnenes historie fra Hiroshima til krigen i Ukraine og stiller spørgsmålet: Hvad bliver ’Bomben’s rolle i denne nye kaotiske verden? Produceret for Radio IIII af MonoMono

Gå til Podcast
Bomben
Afspiller nu

Mine levende råd - med Knud Romer

22:00
22:55