Amerikanske stemmer
2. oktober 2020 - 51 min

Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død sendte chokbølger gennem USA og giver nu præsident Trump mulighed for at udpege sin tredje konservative dommer til at trække landets øverste domstol længere til højre. En udpegning der blandt andet kan få altafgørende konsekvenser for landets abortlovgivning, der hermed igen er tilbage i toppen af valgkampens dagsorden. Men hvorfor har abort så stor en betydning for amerikanske vælgere og kan retten til abort virkelig blive forbudt i USA? Kom med til Alabama, en af de delstater der i løbet af de seneste år har bevæget sig mod den skrappeste abortlovgivning siden abort med gjort lovligt for 40 år siden, og mød stemmerne i debatten. Kvinde der har haft abort helt inde på livet og i dag kæmper henholdsvis for retten til at bestemme over deres egen krop og for at der i fremtiden skal være et totalt forbud mod abort i USA. Medvirkende: Helmi Henki, abortforkæmper fra Alabama. Beth Vial, studerende fra Missouri og fortaler for abort. Nancy Kelly, abortmodstander fra Alabama. Anne Mørk, USA-ekspert og ph.d. i amerikanske studier ved Syddansk Universitet. Vært & producer: Anne Alling

Om podcast

Amerikanske stemmer

Amerikanerne valgte demokraten Joe Biden som deres kommende præsident ved præsidentvalget i november, men hvad er det for et land, han skal lede? I 'Amerikanske stemmer' møder vi amerikanerne, der fortæller om deres liv og hverdag i et splittet og kriseramt USA. Sammen med vært og journalist Anne Alling, der selv er bosat i Nashville, bliver vi klogere på, hvem amerikanerne er, hvad der betyder noget for dem, og hvilken fremtid de drømmer om.

Gå til Podcast
Amerikanske stemmer
Afspiller nu

Portrætalbum

12:05
13:00