For tre år siden ejede 30-årige Rachel og Dan Messick et hus i Tennessee og havde gang i karrieren. I dag kører de landet rundt i en 7 kvadratmeter varevogn, der både er deres bil og mobile hjem. De har lagt traditionerne fra sig og skaber nu deres egne rammer for, hvad der er et lykkeligt med mere tid til hinanden og overskud til at hjælpe andre. I Florida har Stephanie Golde få år tilbage at leve i, og hendes kæreste Valerie Cason har derfor taget en fælles beslutning for dem, solgt deres rækkehus og rykket livet mobilt, så Stephanie kan nå at se, alt det hun har drømt om, inden tiden render ud. Valerie håber for andre, at de kan bruge den lukkede tid under Coronaen til at tage livet op til refleksion og overveje, om der også er ændringer, de har lyst til at foretage for at få mere ud af hverdagen. Medvirkende: Daniel og Rachel Messick - moderne nomader fra Tennessee. Valerie Cason og Stephanie Golde - moderne nomader fra Florida

Om podcast

Amerikanske stemmer

Amerikanerne valgte demokraten Joe Biden som deres kommende præsident ved præsidentvalget i november, men hvad er det for et land, han skal lede? I 'Amerikanske stemmer' møder vi amerikanerne, der fortæller om deres liv og hverdag i et splittet og kriseramt USA. Sammen med vært og journalist Anne Alling, der selv er bosat i Nashville, bliver vi klogere på, hvem amerikanerne er, hvad der betyder noget for dem, og hvilken fremtid de drømmer om.

Gå til Podcast
Amerikanske stemmer
Afspiller nu

Portrætalbum

12:05
13:00