Når Joe Biden overtager nøglerne til Det Hvide Hus den 20. januar står han ikke bare overfor et land i Corona-krise men også et USA, der de seneste fire år har isoleret sig fra nationale alliancer og brændt broer mellem vigtige handelspartnere. Så hvordan vil Biden få økonomien tilbage på rette køl og genoptage kampen for et bedre klima, og hvordan får han republikanerne med på vognen, så der ikke går dødvande i Kongressen? I ugens program kan du møde to konservative stemmer, der har håb for Bidens politik på henholdsvis handels- og klimaområdet - nemlig den 62-årige landmand fra Ohio, Christopher Gibbs og den unge konservative klimaforkæmper, Karly Matthews. Medvirkende: Christopher Gibbs, landmand fra Ohio. Karly Matthews, konservativ klimaforkæmper fra Pennsylvania. Vært og Producer: Anne Alling

Om podcast

Amerikanske stemmer

Amerikanerne valgte demokraten Joe Biden som deres kommende præsident ved præsidentvalget i november, men hvad er det for et land, han skal lede? I 'Amerikanske stemmer' møder vi amerikanerne, der fortæller om deres liv og hverdag i et splittet og kriseramt USA. Sammen med vært og journalist Anne Alling, der selv er bosat i Nashville, bliver vi klogere på, hvem amerikanerne er, hvad der betyder noget for dem, og hvilken fremtid de drømmer om.

Gå til Podcast
Amerikanske stemmer
Afspiller nu

Portrætalbum

12:05
13:00