Amerikanske stemmer
28. august 2020 - 50 min

Det er en historisk tid for USAs kvinder, der i disse år vælges ind i amerikansk politik som aldrig før og taler deres sag i Women’s March og MeeToo-bevægelsen. Det er en kvindekamp der dog ofte forbindes med et oprør mod præsident Trump, så hvor står USA’s konservative kvinder? Hvilken bevægelse foregår der på den kvindelige højrefløj, og hvordan er det at være republikansk kvinde i en tid med en kontroversiel præsident, der siges at ligge i med pornostjerner, kalder kvindelige modstandere “nasty” og gang på gang tages i at lyve for åben skærm. Kom med vært Anne Alling til Texas og mød en række konservative kvinder og kom også med til Californien, hvor dansker Brian Nygaard i disse dage oplever delstatens skovbrande på helt tæt hold. Medvirkende: Christine Inglestad, forsanger i Deplorable Choir. Holly Jeffreys, sygeplejerske og klinikejer i Amarillo Texas. Amy Kroll, stifter af Women’s Campaign School i Austin, Texas. Terri Hasdorff, republikansk kandidat til Kongressen fra Alabama. Brian Nygaard, manager Stuhlmuller Vineyards, Californien.

Om podcast

Amerikanske stemmer

Amerikanerne valgte demokraten Joe Biden som deres kommende præsident ved præsidentvalget i november, men hvad er det for et land, han skal lede? I 'Amerikanske stemmer' møder vi amerikanerne, der fortæller om deres liv og hverdag i et splittet og kriseramt USA. Sammen med vært og journalist Anne Alling, der selv er bosat i Nashville, bliver vi klogere på, hvem amerikanerne er, hvad der betyder noget for dem, og hvilken fremtid de drømmer om.

Gå til Podcast
Amerikanske stemmer
Afspiller nu

Portrætalbum

12:05
13:00