Sven fik øje på Kirsten på et diskotek i Hillerød, og han brugte måneder på at score hende. Hun var 16 år, og først da Sven spillede kostbar gav Kirsten efter. At gifte sig med Kirsten blev Svens ledestjerne i livet, men Kirsten syntes også det hele gik hurtigt. De købte lejlighed og så hus og så skulle huset renoveres. På et tidspunkt var forholdet kørt fast, og Kirsten fik muligheden for at arbejde i New Zealand. Nu kunne hun prøve at bo helt alene. Ville kærligheden holde til det? / Vært: Iben Maria Zeuthen / Klip: Tobias Ingemann / Musik: Leo Peter Larsen / Redaktør: Rune Sparre Geertsen / / Produceret af MonoMono for Radio IIII

Om podcast

Ægte par

I en kaotisk verden er det på sin plads at fejre det, som skaber varme, tryghed og lys. Det, som består. I Ægte par taler Iben Maria Zeuthen med ti forskellige par som har levet livet sammen i mere end et kvart århundrede, om den varige og store kærlighed, de har fået lov at opleve sammen. De er hver for sig interviewet om hinanden og deres kærlighed, og disse er efterfølgende sat sammen til én fortælling. Det er dybe samtaler om den kærlighed, der tåler alt, udholder alt, tror alt og håber alt. Og hvem ved. Måske det er fra netop den kilde, verden engang skal heles?

Gå til Podcast
Ægte par
Afspiller nu

Nattevagten

23:00
00:00