De voksede op i samme nabolag i Københavnog legede sammen på benzintanken. De blev større, og Flemming kørte Jaqueline i skole på sin knallert. Da hun var 16 og han var 19 blev de gift, og de boede i baglokalet i en kiosk på Nørrebro med deres nyfødte barn. De skabte et hjem med liv og grin, men en dag faldt Jaqueline om, og et meget anderledes liv begyndte. Vært: Iben Maria Zeuthen Klip: Rune Sparre Geertsen Musik: Leo Peter Larsen Redaktør: Rune Sparre Geertsen Produceret af MonoMono for Radio IIII

Om podcast

Ægte par

I en kaotisk verden er det på sin plads at fejre det, som skaber varme, tryghed og lys. Det, som består. I Ægte par taler Iben Maria Zeuthen med ti forskellige par som har levet livet sammen i mere end et kvart århundrede, om den varige og store kærlighed, de har fået lov at opleve sammen. De er hver for sig interviewet om hinanden og deres kærlighed, og disse er efterfølgende sat sammen til én fortælling. Det er dybe samtaler om den kærlighed, der tåler alt, udholder alt, tror alt og håber alt. Og hvem ved. Måske det er fra netop den kilde, verden engang skal heles?

Gå til Podcast
Ægte par
Afspiller nu

Eftermiddag

14:05
17:00