De mødte hinanden på universitetet i Teheran, de var arkitektstuderende og aktivister mod shahens diktatur. De blev forelskede midt i et studentermiljø der pulserede af kreativitet og håb for fremtiden. Men da revolutionen kom i 1979 og præstestyret tog over, var de fjender af systemet. De flygtede sammen på hesteryg og over bjerge med deres lille søn og kom til Danmark. Her begyndte et nyt liv med tryghed men også med en kamp for at blive set som hvem de var. / Vært: Iben Maria Zeuthen / Klip: Mads Bolt og Rune Sparre Geertsen / Musik: Leo Peter Larsen / Redaktør: Rune Sparre Geertsen / Produceret af MonoMono for Radio IIII

Om podcast

Ægte par

I en kaotisk verden er det på sin plads at fejre det, som skaber varme, tryghed og lys. Det, som består. I Ægte par taler Iben Maria Zeuthen med ti forskellige par som har levet livet sammen i mere end et kvart århundrede, om den varige og store kærlighed, de har fået lov at opleve sammen. De er hver for sig interviewet om hinanden og deres kærlighed, og disse er efterfølgende sat sammen til én fortælling. Det er dybe samtaler om den kærlighed, der tåler alt, udholder alt, tror alt og håber alt. Og hvem ved. Måske det er fra netop den kilde, verden engang skal heles?

Gå til Podcast
Ægte par
Afspiller nu

Vi ser på det

17:05
18:00