IIII Kultur: Haidars sangbog
15. februar 2026 - 29 min

Luna har valgt Natasjas “Giv mig Danmark tilbage” til Haidars sangbog. For hende var Natasja en kunstner, der både rummede fest og alvor, og som aldrig tøvede med at råbe op for retten til at ytre sig. Sangen er dybt relaterbar for Luna og bærer samtidig nostalgi. Samtalen kredser om sproget, glemte ord og den elegance, Natasja skriver med. For dem begge står det klart, at sangen både viser hendes kærlighed til Danmark og appellerer til fællesskab og til at stå sammen. Vært: Haidar Ansari Gæst: Luna Ersahin Producer: Marie Louise Madelung Klipper: Sarah Jürgens og Martin Birket Smith Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen Produceret af Munck Studios København

Om podcast

IIII Kultur: Haidars sangbog

Hvad sker der, når du står til fællessang — men ikke kan finde dig selv i sangene? Digter Haidar Ansari har prøvet det. Efter sin digterdebut og fem år i ungdomsfængsel starter han på højskole. Han mærker fællesskabet, men også følelsen af at være gæst i en sangbog, der ikke rummer ham. Derfor vil han skabe en ny. I ’Haiders sangbog’ møder vi nutidens sangskrivere og undersøger, hvordan sangene sætter ord på den tid, vi lever i.

Gå til Podcast
IIII Kultur: Haidars sangbog
Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00