Zoom Boom: Klinikker for plastikkirurgi har fået flere kunder under corona

Hyaluronic injections. Mature woman receives hyaluronic acid injections for reducing wrinkles around lips and mouth- downturned mouth. Anti-aging concept.

Skrevet af

21. oktober 2020

anp@radio4.dk

anp@radio4.dk

Under coronakrisen har klinikker for plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger fået flere kunder end normalt.

 

Radio4 har talt med 7 klinikker, der i år har oplevet øget efterspørgsel på plastikoperationer og kosmetiske injektioner som eksempelvis botox. Også selvom de var helt lukkede en måneds tid i foråret på grund af coreonarestriktioner.

 

En af de klinikker der har fået flere kunder i butikken under corona er privatklinikken AK Nygart. Det fortæller Helle Hillingsø, der er administrerende direktør.

 

”Vores tese omkring det er, at mange har siddet hjemme og holdt zoom-møder og er dermed blevet lidt mere opmærksomme på, hvordan de ser ud. Jeg tror, det er derfor, vi har oplevet en stigende tendens,” siger Helle Hillingsø, der kalder den øgede efterspørgsel for et ‘zoom Boom’.

Radio4 har ringet til 10 klinikker. Ud af dem har 7 oplevet øget efterspørgsel på plastikoperationer og kosmetiske injektioner som eksempelvis botox. 3 ud af de 10 klinikker har oplevet nogenlunde samme efterspørgsel som sidste år, men ingen af dem har oplevet nedgang.

 

Henrik Dyreby, der er ejer af Plastikkirurgisk klinik i Aarhus og medejer af en privatklinik i København, har oplevet en stigning i efterspørgslen på 50 procent.

 

”Det er egentlig overraskende, at det er gået, som det er. Men der har næsten været tale om en fordobling i efterspørgslen hos os. I første omgang troede jeg, det var regionalt, men det er simpelthen både i Aarhus og København,” siger Henrik Dyreby.

 

Han tror, forklaringen ligger i, at danskerne ikke i samme grad har været på ferie og derfor har brugt pengene på plastikkirurgi i stedet.

 

Reportage følger fire kvinder under kniven


Phillip Pfeiffer fra klinikken Pfeiffer Plastikkirurgi i Roskilde har oplevet en stigning i efterspørgslen på 30 til 50 procent.

 

Han tror også, det skyldes, at kunderne ikke har brugt så mange penge på rejser som normalt, og derfor har haft overskud i budgettet til en kosmetisk operation.

 

Men det handler også om, at flere har arbejdet hjemme og derfor har haft tid til at være sygemeldte:

 

”Jeg har oplevet nogle patienter sige, at de har lidt mere tid til at være syge. Det er ikke noget, de nødvendigvis har vendt med deres arbejdsgiver. Men der er mange, der siger, at nu har de været hjemsendt, og så har der været den fleksibilitet, der gør, at det passede bedre at blive opereret i den her periode,” siger Phillip Pfeiffer.

 

På Radio4 kan du i den kommende tid følge kvinderne June, Sabine, Sheila og Helene både under kniven og i deres hverdag i reality-radioserien ’Mommy makeover i Bjerringbro’.

 

Hør en del af reportagen her:

 

 

 

Hør interviewet med administrerende direktør hos privatklinikken AK Nygart, Helle Hillingsø:

Afspiller nu

Vågn lidt op!

19:05
21:00